20. Marts

Gordius eller Cordius dag: En af kejser Diokletians officerer i Casærea, der lod sig omvende til kristendommen og blev prædikant. Omkring år 300 var Sankt Gordius officer i kejser Diokletians hær. Han levede i mange år som eremit i ørkenen, men vendte senere tilbage til Cæsare, hvor han erklærede sin tro. Derefter blev han tortureret med vanlig romersk omhu og blev sluttelig dræbt med spyd. Død ca. år 320.

 Centurion

Sankt Gordius, der blev født i det tredje århundrede, fulgte den militære levevej, og opnåede rang af centurion eller kaptajn. Sankt Basilius den Store, skrev en prædiken, som roste denne helgen. Prædikenen handlede om, at på tidspunktet for hans martyrium var der en stor forfølgelse af kristne ved Caesara; på de offentlige pladser blev afguder af træ og sten udstillet, og dem, der nægtede at ofre til dem blev tortureret og henrettet. De troendes bestyrtelse var meget stor, for deres huse blev beslaglagt og ustraffet overtaget af afgudsdyrkerne, fængslerne fyldtes med kristne, og mens kirkerne stod tomme, var skove og bjerge befolket med flygtende kristne.

 Derfor gav Sankt Gordius afkald på sin militære rang og lagde de militære emblemer væk og trak sig tilbage til ørkenen for, at forene sig med Gud ved hellig bøn og ensomhed. Han hørte tilfældigt, at på en bestemt dag skulle der festes i Casearea til ære for guden Mars; han drog derfor til byen, og så her en stor festivitas, hvor ikke kun jøderne, men også dé kristne, der var svage i troen, ikke var flove over at medvirke ved disse festligheder for Djævelen. Gordius, der var inspireret af Helligånden, fortsatte med at forherlige den kristne religion og bebrejde de hedninger, der tilbad og ofrede til de falske guder.

Tunesien har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1956.

Forårsjævndøgn - hvor dagen og natten har samme længde.

2003: Klokken 3.30 dansk tid indleder USA et missilangreb på Irak. Det er halvanden time efter udløbet af fristen til præsident Saddam Hussein. Invasionen af Irak er begyndt. 

1996: Den engelske regering indrømmer for første gang, at sygdommen kogalskab sandsynligvis kan overføres til mennesker. 

En japansk, religiøs sekt, Aum Shinri, udløser nervegas­bomber i Tokyos undergrundstog. 12 omkommer og mere end 5.500 bliver indlagt. 

1970: Danmark undertegner i den hollandske by Haag en aftale med Vesttyskland om at afgive 12.000 m² af den danske Nordsø-sokkel.  

1969: Den 28-årige John Lennon gifter sig på Gibraltar med 36-årige Yoko Ono. 

1965: Luxemburg vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Napoli med melodien "Poupée de Cire, Poupée de Son'" sunget af France Gall. Birgit Brüel bliver nummer syv for Danmark med sangen "For din skyld". 

Tunis bliver en selvstændig stat efter at have været fransk protektorat siden 1883. 

Automobilkørsel for hundrede år siden


I tidernes morgen, i bilens barndom blev sognerådet i Borbjerg bedt om en tilkendegivelse om automobilkørsel. Svaret ses herunder.

5. Et udkast til tillæg til Politivedtægt for Ringkøbing Amt angående kørsel med Motorvogn, Automobiler. Motorcykler og
lignende foreslaar: Sogneraadet anser den slags kørsel for være forbunden med stor fare for andre navnlig for kørende hest, og det forekommer os at vognhøjden indtil 3 alen er alt for stor da det rager højt op altid er været at til  skræmme Hestene derimod synes os Bredden kunne passere. – Natkørsel burde under alle tilfælde forbydes


Nørregade omkring år 1900

Sætternisser og andre drillepinde.

Selv om vi netop har haft jul med nisser og den slags. Er her historien om en anden slags nisse nemlig Sætternissen som skal behandles godt. Han kan forudse storme af voldsom karakter. Man gør klogt i at lytte til hans råd. Sætternisser har eksisteret siden bogtrykkerkunstens indførelse. Hans store fornøjelse et at blande alfabetet i en store pærevælling.

Egentlig skulle han have haft familienavnet Perlegrus, da han ofter kaster grus i trykkeriet, men da hans far er sætternisse blev navnet stavet forkert. Ikke at forveksle med sætternissen som lever på de norske ssætterer om sommeren, hvor de leger med jenterne.
 

 Håndsætteren i gamle dages trykkerier kender ham til bevidstløshed hvor bogstaver var havner i et forkert fag i sættekassen.  Er håndsætteren ikke opmærksom på fejlen, bliver det forkerte bogstav til en trykfejl. "Sætternissen har været på spil". Hvis han også har været her i den lille historie, er det fordi han dukker op de mest uventede steder.


Her fik Folkemusikhuset til huse i 1971

Spillemandsparret Elly og Børge smed.
Frit efter Hogagerbogen.

Folkemusikhuset kom til Hogager i 1971, ville skæbnen, at huset fik smeden Børge og Elly Christensen, til nabo, Det betød, at vestjysk folkemusik, ord og toner og danse, det fik en rigtig og stor rolle i Folkemusikhusets liv og dermed i den folkemusik­bevægelse, som efterhånden groede op over hele landet.


Det vil tage lang tid at gøre Børge Christensens folkemusikalske bo op. Hans musik bruges alle vegne. De fleste melodier havde han arvet, måske fra faderen, som også spillede med og også var smed. Andre gode melodier fik han, når han besøgte gamle eller glemte spillemænd i Vestjylland. Men mange stykker lavede han selv, tit uden at tænke over at han skabte ny musik og nye danse, sammen med smedekonen Elly Christensen.

Rundt om i landet kalder de unge spillemænd musikken for Smedens Fynboer, Smedens Valse, Smedens Hopsaer. Men det er såmænd ikke altid, de ved, at smeden, det er Børge Christensen fra Hogager. -

Du er smed, og du er spillemand, hvad kan du bedst Ude? Sådan blev Børge mange gange spurgt. - Når jeg arbejder med jern og ild, ved essen, så er det lige godt at være smed, som det er at være spillemand, med fiol og dans. Men efterhånden kan der gå uger og måneder, hvor en landsbysmed ikke har ild i essen. Én laver alt muligt andet... Børge Christensens instrument var violinen, spillemandsviolinen. Sammen med Folkemusikhuset udviklede han en metode til oplæring i spillemandsmusik, en naturmetode som bygger på de - mester-lærling forhold, han kendte fra sin virksomhed som smed.

I de seneste år tog Børge Christensen fat på de ældste dansemelodier, som vi kender til i Danmark. Mange af dem går tilbage til middelalderens spillemænd, legeme, og vi har tit kun spor af dem i de ældste spillemands bøger og i gamle visehåndskrifter: vestjysk To-spring eller Harboskræp, jyske polskdanse og menuetter, kædedanse og ballademelodier. Hvordan lyder den musik, når stykkerne går igennem en vestjysk spillemand og hans fiol?

Se og hør Børge smed og hans musik her. https://youtu.be/Dqtjx4Acypg


Smedemester Børge Christensen med sin fiol.

Færch Plast for 41 år siden.

For fyrre år siden helt bestemt knap 41 år siden, begyndte Færch Plast ekstrudering af folie til brug ved vakuum formning af drikke krus og kødbakker.

10 medarbejdere var ansat og sendt på kursus i denne disciplin på specialarbejderskole i Odense i 2 uger. Herefter kom det nyindkøbte eller hjemtagningne fabriks anlæg, som hidtil havde stået hos Esbjerg Tovværk startet op, det var i juli 1978.

Folien blev rullet op på typisk 3 maskiner som var dertil indrettet. Det var ikke nogen særlig stor ekstruder, kapaciteten var kun på 350 kg. / timen - de 3 ruller blev skiftet ca. hver anden time.
Imens rulleskift skulle råvaren - granulat som kom i sække puttes i siloer og herfra til selve maskinen. Råvaren bestod typisk af 2 slags granulat + scrap og farve til indfarvning af folien.


Fotografen forsøger sig som ekstruderfører.




Kyndelmisse - Kjørmes med pandekager

I tidernes løb har der været mange forskellige skikke, nogle egns bestemte, og mange er gået i glemmebogen. Her er en af dem.
Pandekager til Kyndelmisse.


40 dage efter Jesu fødsel falder den anden februar Kyndelmisse. Jomfru Maria kunne så 40 dage efter fødslen betragtes som ren igen og komme tilbage til menigheden, hvilket blev en mærkedag som fejredes i den katolske kirke med en lysmesse ”Kermesse” eller kjørmes som var det danske navn herfor. Skikken forsatte efter reformationen, kyndelmisse var indtil 1770 som en officiel helligdag i Danmark.


Dagen var en vigtig markering på kalenderen for datidens bønder i 1700tallet for eksempel skulle halvdelen af foderet til dyrene være tilbage. Ude i landsbyerne blev der holdt ”Kjørmesgilder” med gode og tykke pandekager med flæsk og andet saltkød.

 

Opskriften på disse pandekage kunne for eksempel være:
20 g gær rørt ud i 6 dl lunken mælk. 500 g bygmel,  2 piskede æg, 1 spsk. puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen.
Røres godt og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer. Bag pandekagerne på en varm pande i svinefedt. De skal være sprøde. Server med sirup til – eller med æbleflæsk.

Fynsk æbleflæsk:
Pil 3 løg og skær dem i kvarte. Skær ca. 400 g saltet, røget flæsk i mindre stykker, og rist dem på panden sammen med løgene. Skær 6 æbler i mindre stykker, og lad dem simre under låg sammen med flæsk og løg, til de er møre. Kom timian og lidt sukker i retten.

Petrus Christensen

 I Holstebro Dagblad skrev Petrus Christensen 1935 – 1945 en række festlige artikler om især Borbjerg sogn.

Han var yngste søn af degnen i Borbjerg, 1858-1883, Christian Mathiesen Christensen, og broder til den efterfølgende degn i embedet, 1883-1925, Christian Frederik Eberhard Møller (Christensen), der bl.a. Møller skrev bogen ”Borbjerg Sogns Historie”, A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing, 1929.

Petrus John Bøtcher Christensen, født 1867 i Borbjerg Kirkeskole, blev lærer fra Blaagaard Seminarium i København og var efter et par år som huslærer forskellige steder i landet, fra 1888 – 92 lærer i Hogager i Borbjerg sogn. Herefter medredaktør på Viborg Amtstidende, repræsentant for sin broder, Holger Christensen, i dennes grossistforretning i Viborg. Senere grossist og købmand for egen regning. Død 2.6.1948.

Forsamlingshuse i Borbjerg.

Det gamle forsamlingshus i Borbjerg blev bygget paa Store Hedegaards Mark, nær ved Kirke og Skole. Mærkværdig stille og fattet tog Pastor Kuhlman mod denne ”ny Fremtoning”. Var han ”sløvnet”, havde Alderens Overvejelser og Livets Erfaring klaret hans Tanker, saa han sagte maatte sige sig selv: Det nytter ikke at stampe mod Brodden. Hver Tid har sine Guder, og hver Djævel regerer i sin Tid. Jeg husker Indvielsen og glemmer aldrig Præstens Ansigt: et elskeligt, maaske en Kende skeptisk Smil lyste op - som vilde han sige: Herregud, var det ikke værre. I Borbjerg Forsamlingshus holdt jeg mit første Foredrag. Jeg har brugt det een Gang senere. Det var med mig som de store Højskoletalere, der rejste Landet rundt med eet Foredrag. Hvordan mon mit Foredrag egentlig var? Gud ved, om nogen af de gamle i Borbjerg kan erindre det. Men een Ting er jeg vis paa: Jeg fik ikke den ny Tids Baal til at flamme højt eller højere. Er Borbjerg ”uegen”, er det saavist I ikke min Skyld.


Forsamlingshuset i Borbjerg fra 1919 til omkring 1961,
hvor den nye skole blev bygget med tilhørende Sognegård.
Forsamlingshuset blev brugt til meget , bl.a. foreningsballer, Der var et forenings bal, tror det var en forening i  Borbjerg. Spillemændene huske jeg , det var "Æ Bindtouw Jazmen" fra Herning

Fra 1891 til 1918 lå Borbjerg Forsamlingshus på Hedegaardvej 10. Daværende ejer af Store Hedegård, Peder P. Hedegaard skænkede grunden, og der blev tegnet frivillige aktier til byggeriet af forsamlingshuset fra 25 til 100 kr. pr. husstand. 48 aktionærer gav tilsammen 1875 kr. Huset blev forsikret i Den Almindelige Brandforsikring til 2000 kr.

Borbjerg Foredragsforening stod for initiativet, og dens bestyrelse stod også for opførelse og administration af huset.
I 1908 byggede kommunen et gymnastikhus ved Borbjerg Skole med entre og køkken, som kunne lejes af både private og foreninger; det gjorde forsamlingshuset delvist overflødigt, så da købmand Søren Jacobsen sommeren 1909 byggede ny butik og bolig, lejede han forsamlingshuset imens.
I 1918 blev huset med inventar solgt til Skave Kro, som rev huset ned og kunne genbruge bænkene og en del af det nedrevne byggemateriale til en ny sal ved kroen.

Grunden gik derpå tilbage til St. Hedegaard, og det var på den grund, Marie og Niels Hedegaard byggede deres aftægtshus i 1958.

Kilde: Beretninger om Borbjerg-Hvam, Skrevet af Viktor Hedegaard.

Farvefilm i Kino –
Omtalen i Holstebro Dagblad den 21. januar 1936

Kino teatret foreviste i aftes den engelste farvefilm ”Becky Sharp” Filen er en Bearbejdelse af William Thackerys Roman ”Vanity Fair” og er optaget efter Technicolor-farvesystemet. Hovedrollen udføres af Miriam Hopkins, og handlingen er særdeles interessantmen Publikums særlige interesse gælder naturligvis Filmens kolorering.

 

 De mange farver optræder skarpt paa lærredet, men det synes som om Farvene virker lidt kraftige enkelte steder og lidt forstyrrende i forhold til de mere rolige ufarvede film, som vi er opvokset sammen med, men det sandsynligvis kun en tilvænning der skal til. I det øjeblik, Farvefilmen blev det almindelige og de ufarvede undtagelsen vilde Tilskueren utvivlsom finde Behag i det større liv Farvene lægger over Filmen og saaledes bliver det sikkert engang.
I det hele er Filmen flot lavet, og som sagt netop paa grund af koloreringen yderst interessant.

 

Som ekstra nummer vises en film fra vinterolympiadens by, Garmish Partenkirchen en umaadelig smuk film med en række glimrende optagelser af vintersportsfolkenes træning til den store dyst.
Kinoteatret viser kun i 4 dage dette Program, og vi anbefaler Publikum snarest at se de to film: De er værd at ofre en Aften paa.


Taterslægten I Trabjerg


af Viktor Hedegaard Borbjerg - i en udgivelse af Historisk Samfund "Fattiggårde og fattighuse i Ringkøbing amt"

Tatere der har boet i fattighuset i Trabjerg; det var ægteparret Ane Margrethe Pedersdatter og Niels ”Nar” Danielsen. Hun stammede fra Rønbjergrakkerne, og han var fra Dejbjergrakkerne.
Man siger navnet Nar  kommer fra, fidi de kom "nar fræ"

Herom fortæller Jeppe Aakjær i bogen ”Af min Hjemstavns Saga”, at 1835 befandt sig 5-600 natmandsfolk i Jylland, og det skulle der gøres noget ved, så onsdag den 11. februar 1835 holdtes i Viborg og Ringkøbing amter en stor klapjagt efter løsgængere, den såkaldte ”kæltringerjagt”.

Fra Hjerm-Ginding herred indbragtes 50 personer og deriblandt nævnes familien Nar, som blev anbragt i Trabjerg Fattighus, hvor der ved folketællingen 1840 befandt sig 2 enlige, som betegnes fattiglemmer, og 2 familier der betegnes indsiddere, heraf er den ene familie Ane Margrethe og Niels Nar med deres 4 pigebørn; senere fik de 4 drenge, og det er om den yngste af disse historien handler. Han hed Daniel Nielsen, men blev altid kaldt Daniel Nar, født i Trabjerg fattighus 1847. Det fortælles, at han som ung klarede sig godt, han kom ud at tjene og i modsætning til sine brødre var han en stabil fyr, der kunne blive tjenesten ud.

Daniel blev soldat, og efter hjemsendelsen kom han i blikkenslagerlære i Viborg og blev her kæreste med en ung pige. Da det gik op for hendes familie, at han var tater, måtte hun under ingen omstændigheder få ham. Det blev for meget for Daniel, hans nerver slog klik, og som sindssyg blev han i 1876 indlagt på sygehuset i Viborg, hvor han først efter 8 måneder kunne udskrives og sendes til sit fødesogn Borbjerg.

Daniel blev aldrig helt kureret for sindssygen, men når han ikke blev drillet, så gik det helt godt. Han huskes dog som en særling.

Han tjente lidt til føden ved at gå rundt med sin kramsæk på nakken, hvori han bl.a. havde en margarinekasse af blik med forskellige småting, som han handlede med, snørebånd, sikkerhedsnåle, redekamme og lignende, han samlede også på ben og klude til videre salg.

Han sad jo til leje på kommunens regning, først i Fattighuset i Rindbæk – senere hos private, men han ønskede hele tiden at få sit eget hus, og det fik han så endelig lov til selv at bygge i kanten af Borbjerggård mark. På billedet, som er fotograferet af den kendte forfatter og museumsleder H. P. Hansen Herning, ses resultatet. (billede)

Af sikkerhedsmæssige grunde forbød Sognerådet ham at sove i det om natten.

Daniel døde i 1922 og blev begravet på Borbjerg kirkegårds nordøstlige hjørne, hvor andre af hans slægt tidligere havde fundet deres sidste hvilested. Han fik dog aldrig en sten på sin grav - ikke engang ”et frønnet bræt”, som Jens Vejmand.

Jeg skrev i 1993 et lokalhistorisk skuespil over Daniels liv og skæbne: ”DANIEL og de andre”. Det blev opført samme år på friluftsscenen på Borbjerg Kirkebakke; det gav lidt overskud, som blev brugt til at rejse en mindesten, hvor ”taterhytten” engang lå.
 

Daniel solgte også postkort med billede af sig selv foran ”taterhytten”.
 

Med hensyn til ”Rindbækhus” fortæller C. Møller i Borbjerg Sogns Historie, at det i slutningen af 1800-tallet var samlingssted for de værste løse eksistenser og vagabonder med druk, slagsmål og ballade; men i min tid har der kun boet respektable familier, som vist alle betalte husleje til kommunen.  

 


Rindbækhus 1960 - foto. www.kb.dk


På postkortet her ses Daniel udenfor hans hytte som var på Borbjerg Byvej.


Billedet her er fra skuespillet af Viktor Hedegaard, der blev opført om Daniel.


Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til.
T@fleng.net