Tidligere historier kommer her.

Skovhytten

For niogtres år siden

Taterslægten I Trabjerg

Farvefilm i Kino –

Petrus Christensen -

Kyndelmisse - Kjørmes med pandekager

Færch Plast for 41 år siden.

Spillemandsparret Elly og Børge smed.

Fra købmandshandel til Fælleshus

Handelshuset Fjeldsted

Gækkebrevet


21. august

Salomons dag: Navnet henviser til Kong Salomon også kaldet Salomo. Ifølge beretningerne fra Bibelen (Kongernes Bog, kapitel 1-11) var han søn af David.

Han var konge i Israel omkring 965-926 f.Kr. Indkom i almanakken i 1700.

Tycho Brahesdag.

Kong Salomon (moderne Shlomo syrisk: Shlemun; Arabisk: Sulayman, også i daglig tale: Siliman; Græsk: Solomon), også kaldet Jedidiah, var ifølge Kongernes bog, bog Chronicles, skjulte ord og Koranen en konge af Israel og søn af David. De konventionelle datoer for Salomons regeringstid er circa 970 til 931 F.kr. Han er beskrevet som den tredje konge af Det Forenede monarki, og den sidste konge før den nordlige Kongerige af Israel og den sydlige Kongeriget Juda split. Efter split, hans patrilineal efterkommere regerede over Judas alene.

Ifølge Talmud er Salomon en af de 48 profeter. I Koranen, han betragtes som en stor profet og muslimer generelt henvise til ham af den arabiske variant Sulayman, søn af David.

Den hebræiske Bibel kreditter Salomo som bygherre af det første tempel i Jerusalem og skildrer ham så stor i visdom, rigdom og magt, men i sidste ende som en konge, som synd, herunder afgudsdyrkelse og vende sig væk fra Jahve, fører til Kongeriget at blive revet i to under hans søn, Rehoboam. Salomon er genstand for mange andre nyere referencer og legender, især i 1.-århundrede apokryfe arbejde kendt som Testamente of Salomon. I de senere år kom Salomon også kendt som en tryllekunstner og en eksorcist, med talrige amuletter og medaljon sæler stammer fra den hellenistiske periode påberåbe sig sit navn.

 



 

2006: Der kan ikke længere udstedes billetter til glemsomme passagerer i DSB-tog over Storebælt. En passager uden billet vil blive afkrævet en afgift på 600 kr. 

2000: Norske dykkere trænger ind i den forliste russiske atomdrevne ubåd Kursk, som er sunket efter en eksplosion ni dage tidligere. Alle 118 ombordværende er døde. 

1991: Efter 46 år under sovjetisk styre erklærer Letland for anden gang sin selvstændighed. Første gang var 18. november 1918, og denne dato fejres stadig som Letlands nationaldag. 

1986: (The artist formerly known as) Prince giver koncert i Valbyhallen i København. 

1978: Medlemmerne af Gasolin spiller for sidste gang sammen. Gruppen blev dannet i 1969 og udgav sin første LP i 1971. 

1976: Den tyske ubåd U-534 bliver lokaliseret af dykkere syd for Anholt, hvor den blev sænket af engelske bombefly på befrielsesdagen i 1945. 

1968: Tropperne fra Sovjet og fire andre Warszawapagt-lande, som sent den fore­gående aften overskred Tjekkoslovakiets grænser, marcherer mod Prag. 

1959: Hawaii bliver optaget som USA's 50. stat, efter at hawaianerne ved en folkeafstemning to måneder tidligere har givet deres accept. 

1911: Leonardo da Vincis berømte maleri Mona Lisa bliver stjålet fra Louvre-museet i Paris. Det dukker først op to år senere. 

 <>
Kort film fra Kongenshus Mindepark og kartoffeltysker museet i Grønhøj
+ Daugbjerg Mini landsby og Daugbjerg Mølle.


Kongenshus.

Mindepark for hedens opdyrkere og kartoffeltyskerne

Kongenshus er en del af den jyske historie om opdyrkning af heden, Kong Frederik den 5. blev af gode borgere i København opfordret til at søge midler og migranter til den jyske hede mod løfter om forskellige privilegier 1750, disse initiativer gav ikke det ønskede resultat.
Af sin svoger, kongen af Preussen, havde han hørt om bestræbelserne for at få bønderne til at dyrke kartofler Kongen bad ikke imidlertid ikke danske landmænd om at gå i gang med at dyrke kartofler - det mente han, at de var aldeles uegnede til. Han kontaktede derimod sin agent i Frankfurt, Moritz, som han hed, og bad ham hverve "kolonister".

Moritz gik straks i gang og lavede blandt andet nogle store plakater, hvor han annoncerede efter tyske landmænd, der ville "kolonisere" heden. De skulle lokkes til med alle mulige goder, men alligevel regnede konge og regering med, at det ville være en god og billig investering.

-----------------------------------------------------
 

Daubjerg Mini by og vandmølle

Daubjergs ildsjæle formår meget, - etablering af en mini landsby af det Daubjerg som fandtes i 1791. En kopi af Daubjerg fra før en storbrand lagde store dele af byen øde.
Siden 1997 har ildsjælene lavet 150 bygninger . Omfattende skoler, gårde, små huse sågar en model af kalkbrænderiet og den gamle kirke.
Støtteforeningen har også formået en renovering af vandmøllen hvis historie går tilbage til 1611.

 

Mindedalen

 For at ære nogle af de hede bønder, der bidrog til opdyrkningen af heden i Jylland, blev Kongenshus Mindepark indviet i 1953.

Den enkle og storslåede mindedal blev skabt af landskabsarkitekten C. Th. Sørensen i samarbejde med arkitekt H. G. Skovgaard, der stod for den mere kunstneriske udform­ning af stenene. Ikke alle landskabsarkitektens visioner og ideer med mindedalen blev gennemført, idet han forlod projektet i 1951. Arkitekten H. G. Skovgaard fuldførte sam­men med botaniker N. C. Nielsen det store projekt med mindedalen.

I den storslåede mindedal er der over 500 herreds- og sognesten med inskriptioner til ære for hede bønderne.

Der er i alt 39 herredssten, en for hvert af de Nørrejyske hede herreder og en fællessten for hede herrederne i Sønderjylland. På herredsstenene er indhugget herredsvåben, vers, sentenser og figurer, der var karakteristiske for herredet. To cirkler på herredstenen er inddelt i tre felter, og viser hvad der henholdsvis i 1850 og 1950, lå udyrket, som ager og som skov.

På sognestenene står navnene på ca. 1.200 hede bønder, der alle ved stort slid har opdyrket et stykke hede. De udvalgte hede bønder blev indstillet af et udvalg i sognet og skulle være døde efter 1850 eller være over 90 år gamle, for at blive hædret på sogne­stenene. På turen ned mod mødepladsen er der 440 sognesten og på mødepladsen er der 88 mindesten.

Versene og sentenserne på stenene blev redigeret af rigsarkivar Svend Aakjær, muse­umsinspektør Hugo Matthiessen og sprogforskeren professor Peter Skautrup. Stenhug­germester Kaj W. Nielsen fra Viborg fik overdraget opgaven med indhugningen, hvor en stor del af det manuelle arbejde blev udført af billedhugger Kristian Bøjlund Andersen fra Viborg. Arbejdet med mindestenene var en længere proces, der varede flere år.

Oprindeligt ville herredsudvalgene skænke de sten, der blev fundet i herredet til minde­dalen, men det viste sig at transporten af stenene var alt for kostbar. Kun enkelte sten blev skænket som gave, blandt andet den 15-20 tons prægtige sten, der står oprejst for Hammerum herred. Den blev fundet i 16 meters dybde i et brunkulsleje ved Søby. Entre­prenør H. Theut fra Viborg skænkede stenen og leverede den frit til mindedalen - stenen fortæller om hosekræmmerens liv.

Kongenshus Mindepark blev indviet af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid den 10. juni 1953. Det var 199 år efter Ludvig von Kahlen fra Mecklenburg overdrog Kongenshus til Frederik den  V.

 

 


Sommmermarked  i Holstebro

ca. ? 1870 - 80


Holstebro Sommermarked holdtes paa en sær bekvem Tid. I hine Tider sled Bønderne sig jo ikke fra Sans og Samling for at samle Vintervand, jeg mener for at avle Roer.


Mellem Tørvebjergningen og Høbjergning var der et Ile Slip, og just i denne Mellemtid holdtes Holstebro Som- - "marked. Da havde Gaardmands sønnerne og Forkarlene 'i. Denne Fridag var Tjenestekarlenes retmæssige, hvorom der ikke var Tvivl.


I Tørvebjergningens spøgefulde Tid gik alle Væddemål: alle Løfter til Pigerne ud paa Ydelser Markedsdagen: Honningkager med bedaarende Indskrift, Limonader, som netop var kommet paa Mode, Kaffe med Korendkager. Alle - disse Herligheder havde Karlene tabt i haabløse Væddemaal for at vise den Galanteri, som Knibskheden hos Pigerne engang som nu krævede.

De blev indløst i Madam Christensens Dansestue, hvor doq knap Gaardmandsdøtre kunde være bekendt at komme. Den vilde Trekant og „Manden udi Haardhed“ blev den blaa Vadmelsfrakke kastet, og Pigernes Hvin, naar de blev j**et fra Gulvet og Skørterne susede, skar gennem den tunge luft. Dog fredeligt gik det mellem Bønderkarlene, men hen ad Aftenen mødte Byens Haandværkssvende for at yppe klammeri og tage Pigerne fra, di Bønderkarle“. Saa blev der Uro, men de Borbjerg Karle havde en Fører, Jens A, kunde tumle selv de skrappeste Svende. Ikke-Danserne blandt Karlene samledes om Punsebollen.


En Bolle Puns kostede en Daler. Det var ingen Spøg, naar en Forkarls Løn kun var 80 Rgd. Gaardmandssønnen havde heller ikke mange Penge til slig Flothed. Det var derfor en Kunst, at faa en eller anden troskyldig Fyr til at, gaa i Kassen“. Jacob i Hiegor var en dygtig Arbejdskarl. Han tog et Skaar uden Bolk, pløjede en Fure lige som et Lys, men nogen skjøvt Karl var han ellers ikke, og Pigetække manglede han.

 

Jacob sad ved Bordet, da Punsebollen kom. Han havde ikke krævet den ind. Ingen af de andre vilde heller kendes ved den. Skænkepigen blev gnaven. Madam Christensen var paa Spring til al vise sin Værdighed. En snu Bondekarl reddede dog Stillingen. Han roste Jacob som den dygtigste Forkarl i hele Sognet, sa’, at hans Husbond omtalte ham som den villeste Karl, han nogentid havde haft, og endte med, at der var ingen i hele Sognet, som kunde „taa* en Skor som Jacob“. Den Snak virkede som den skulde. Jacob rejste sig, slog ud med Haanden, der var som et Handskemagerskilt, og sa’ med en Værdighed, som en Stiftsprovst kunde have misundt ham.

 
— Jacob i Hiegor betaaler det hiele! * * *

Uddrag fra Sofus Christensens beretninger.

 



Pilen viser markedspladsen for heste var i 1902

 

 

 

I første halvdel af 1800-tallet har byen 6- 8 markeder om året. Med landbrugets bedring efter 1820 og med mellemrigs- toldens; ophævelse (1797 og udførsels­toldens nedsættelse for heste og kvæg får byens markeder en genopblomstring i 1800-tallet.

Sankthansmarkeder der Udelukkende er et krammarked, trækker op mod et par tusinde mennesker til fra det meste af Vestjylland. Det holdes gerne den 2.-3. juli eller i dagene, der omkring. Det foregik på alle byens torve (Rådhustorvet, Store Torv og Brotorvet) og i Nørregade, Vestergade, Grønsgade, Østergade og Sønderlandsgade. Sælgernes vogne hol­der langs husrækkerne i de snævre gader og på torvene, hver slags varer på sine be­stemte steder. De fremmede betaler stade­penge, der tilfalder fortovsejerne.


Som det ses på billedet var latteren høj når punchen kom på bordet.


Billedet her er fra et hestemarked i Skolegade før 1940. Mange af hestene blev købt af tyske opkøbere og kom måske tilbage efter den 9. april 1940. Foto Lokalhistorisk arkiv


Der var 8 markeder i Holstebro fordelt over hele året.
Markedspladsen lå her hvor nu Falck stationen er.

 

 


Griegsvej Holstebro den 6. april 2019


Musikforretningen Alfred Christensen - Der var engang!
 


Alfred Christensen solgte Harmonikaer, klaverer og meget andet,
med klavererne fulgte dette flotte cover


September 2006 var kongeparret på besøg i Holstebro.
Billedet  her viser kongeparret i karret passere Nygade.
og som det blev sagt, (det var ellers en regnfuld dag.)
"Når Dronningen stiger ud kommer solen frem"

 

Automobilkørsel i årene efter år 1900

I tidernes morgen, i bilens barndom blev sognerådet i Borbjerg bedt om en tilkendegivelse om automobilkørsel. Svaret ses herunder.

5. Et udkast til tillæg til Politivedtægt for Ringkøbing Amt angående kørsel med Motorvogn, Automobiler. Motorcykler og
lignende foreslaar: Sogneraadet anser den slags kørsel for være forbunden med stor fare for andre navnlig for kørende hest, og det forekommer os at vognhøjden indtil 3 alen er alt for stor da det rager højt op altid er været at til  skræmme Hestene derimod synes os Bredden kunne passere. – Natkørsel burde under alle tilfælde forbydes


Nørregade mellem år 1906 - 1919
 

Sætternisser og andre drillepinde.

Selv om vi netop har haft jul med nisser og den slags. Er her historien om en anden slags nisse nemlig Sætternissen som skal behandles godt. Han kan forudse storme af voldsom karakter. Man gør klogt i at lytte til hans råd. Sætternisser har eksisteret siden bogtrykkerkunstens indførelse. Hans store fornøjelse et at blande alfabetet i en store pærevælling.

Egentlig skulle han have haft familienavnet Perlegrus, da han ofter kaster grus i trykkeriet, men da hans far er sætternisse blev navnet stavet forkert. Ikke at forveksle med sætternissen som lever på de norske ssætterer om sommeren, hvor de leger med jenterne.
 

 Håndsætteren i gamle dages trykkerier kender ham til bevidstløshed hvor bogstaver var havner i et forkert fag i sættekassen.  Er håndsætteren ikke opmærksom på fejlen, bliver det forkerte bogstav til en trykfejl. "Sætternissen har været på spil". Hvis han også har været her i den lille historie, er det fordi han dukker op de mest uventede steder.

 

Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til.