Tidligere historier kommer her.


 Fra andespil og til nutidens bingo.

Skiftedag 1. november

75 året for befrielsen

1. års fødselsdag motorvej

Lægaard Mølle

Ulve 1683

Kongenshus Daugbjerg

Kro liv i gamle dage

Sælsomme væddemål

Sommermarked i Holstebro

Skovhytten

For niogtres år siden

Taterslægten I Trabjerg

Farvefilm i Kino –

Petrus Christensen -

Kyndelmisse - Kjørmes med pandekager

Færch Plast for 41 år siden.

Spillemandsparret Elly og Børge smed.

Fra købmandshandel til Fælleshus

Handelshuset Fjeldsted

Gækkebrevet


Historien om HMS St. George
og HMS Defence.

Mindehøjtideligheden om HMS Sct. George HMS Defence’s forlis den 23. december 1811 har siden 1993 fundet sted først ved mindestenen ved kysten ud for stedet hvor strandingen fandt sted.
Mindestenen blev nu placeret ca. 1 kilometer syd for Thorsminde. Det er nu her hvor minde- højtideligheden finder sted hvert år med tale, fællessang, trompetsolo og kanon salut.

Strandingen - forliset af de 2 krigsskibe HMS St. George og HMS Defence er to af de største strandinger langs dens jyske vestkyst. Ikke uden grund bliver området ud for stranding stedet kaldt for Dødemands bjerge.

Mellem tretten og fjortenhundrede søfolk - mandskab og officerer fandt deres skæbne dagen før jul den 23. og 24. december 1811.
i 1992 blev der åbnet et museum om strandingen i Thorsminde med navnet "Strandingsmuseum St. George" totalrenoveret som et helt nyt museum og genåbnet i 2017.



I 1937 opsattes en Mindesten med teksten:


Ind under jul i strenge døgn -
frådede det vestjyske hav,
hundreder unge orlogsmænd fandt
i klitterne her deres grav.
Stenen rejst til deres minde,
værnes skal mens sekler svinde.


HMS St. George var en 3-mastet fuldrigger med 3 kanondæk og 98 kanoner, som bestiltes 16. juli 1774 på flådeværftet i Portsmouth af den britiske Royal Navy og søsattes den 14. oktober 1785. St. George klassificeredes som et Duke-klasse linjeskib af 2. rang.
Under de franske revolutionskrige var den dansk/norske neutralitet ret løst organiseret sammen med Rusland, Sverige og Preussen.
 
Denne handelsfrihed var så stor en udfordring, at briterne samlede en stor flåde under Royal Navy med kommando af admiral Hyde Parker og næstkommanderende viceadmiral Horatio Nelson, som 12. marts 1801 stævnede ud mod København.
 St. George fungerede som flagskib for Nelson med Thomas Hardy som kaptajn og det lykkedes for Hardy at snige sig ind på Københavns Red om natten for at sondere dybden. Fordi man fandt sejlrenden for lille valgte Nelson i stedet at flytte over på HMS Elephant og benytte det som sit flagskib under slaget på Reden den 2. april 1801.
 

Model på Strandingsmuseum St. George af skibet i høj sø set fra agter med en af dens kanoner i baggrunden.

Den engelske Østersøflåde bestod af 13 linjeskibe, 5 fregatter og diverse mindre skibe.
Hovedopgaven for Østersøflåden var at holde Øresund holdes åbent for handelsskibe, den skulle hindre forbindelsen mellem Norge og Danmark samt forhindre at franske tropper blev fragtet over Storebælt for at angribe Sverige.

Desuden skulle den støtte den svenske flåde mod den russiske og blokere de franskvenlige havne i Tyskland.


Mindestenen ved landevejen syd for Thorsminde.


Et linjeskib er en krigsskibstype bygget fra 1600-tallet og frem til midten af 1800-tallet. Fuldriggede krigsskibe med flere kanondæk som var overdækket. Kanonerne. De største var mellem 24 og36 pund. Mandskabet bestod mellem 300 – 1000 mand.

Linjeskibe kæmpede sædvanligvis i tæt linjeformation, hvorved den store tværskibs ildkraft bedst kunne udnyttes. Linjeskibene voksede støt gennem perioden; i 1600-t. fandtes 30-kanoners linjeskibe, omkring 1700 var 50 kanoner det almindelige, og i løbet af 1700-t. blev 74-kanoners skibet med to batteridæk standard.

 


 

Tids linje for de 2 skibes skæbne.

Efter Københavns bombardement i september 1807 og bortførelsen af den danske orlogsflåde fulgte kanonbådskrigen, der bl.a. indebar slaget om Anholt. Konvojer af koffardiskibe (handelsskibe) eskorteres af den britiske østersøflåde gennem indre danske farvande, for at undgå kapere.

1. november.
Årets sidste konvoj bestående af 129 koffardiskibe sejler afsted fra Hanøbugten ved Karlshamn mod Storbritannien med eskorte af britiske linjeskibe og brigge under kommando af viceadmiral James Saumarez på HMS Victory og næstkommanderende kontreadmiral Robert Carthew Reynolds på HMS St. George, men en storm tvinger konvojen til at vende om.

9. november.
Konvojen sejler igen afsted fra ankerpladsen ved Hanø (Matvik?) og passerer Rügen, men tvinges 12. november af kraftig storm til at ankre op ved Rødsand syd for Lolland. Mange koffardiskibe lider havari og 12 går helt tabt.

15. november.
St. George karambolerer med et andet skib og trækker sit anker, men grundstøder på Rødsand. Rig og ror tabes. Efter 30 timer kommer St. George fri og repareres med et nødror af tømmer fra linjeskibet HMS Cressy.

21. november.
 Konvojen sejler afsted fra Rødsand. Cressy har St. George på slæb.

1. december.
Konvojen opankrer ved øen Vinga yderst i Gøteborgs skærgård. St. George ankommer dagen efter og repareres yderligere. Viceadmiral Saumarez har store betænkeligheder ved at lade St. George fortsætte, men på St. George fastholder kontreadmiral Reynolds og kaptajn Daniel Oliver Guion, at St. George kan klare turen over Nordsøen.
 
Den 15. december er der nymåne. 16. og 17. december.
Omkring 150 handelsskibe afsejler fra Vinga sammen med de 8 linjeskibe HMS Victory, HMS St. George, HMS Dreadnought, HMS Vigo, HMS Cressy, HMS Orion, HMS Hero og HMS Defence, samt nogle mindre krigsskibe, bl.a. briggen HMS Bellette. De skadede skibe St. George og Hero ledsages tæt af Defence og Cressy.

19. december.
St. George, Defence, Cressy, Bellette og en del handelsskibe vender om i Skagerrak på grund af storm og høje søer. Cressy bugserer igen St. George, da dets midlertidige ror fastgjort med kabler ikke kan holde kursen.

21. december.
I læ 4 sømil nordøst for Sælø fyr (formentlig ved Kungshamn) slår vinden om og der besluttes at gøre et nyt forsøg på at krydse Skagerrak og Nordsøen. Denne gang bliver St. George ikke bugseret af HMS Cressy.

23. december
Der er nu orkan fra nordvest og skibene kommer i store problemer ved den jyske vestkyst. Cressy og Bellette drejer af for at krydse op mod vinden. Defence har kortvarig St. George på slæb, men trossen springer.
Defence forliser næste morgen på Thorsminde tangens yderste revle, ligesom St. George.

24. december.
St. George forsøger først på natten at kovende ved at hejse klyveren, men den blæser væk og man får heller ikke løst foremærssejlet i toppen af riggen. Anbringelse af presenninger i finkenettet giver heller ikke ny fart. Man prøver at sætte et anker ud for om muligt at vinde omkring tovet, men det får fat i det midlertidige ror og brækker det. St. George strander kl. 6 morgen på den yderste revle 500 meter fra land et par kilometer syd for Thorsminde og får straks alvorlig slagside.

Tømmermanden konstaterer 10 fod vand i lasten. Masterne kappes for at lette skibet og mandskabet sendes til pumperne. Alle joller undtagen barkassen skylles overbord og da 14 mand prøver at komme i land i den, kæntrer den og de drukner. Mesanmasten må kappes ved at skære riggen over med knive da alle økser er væk og da den gribes af stormen og søen, river den alle i nærheden med sig. Mange er for længst døde af kulde og anstrengelse, da en kæmpebølge ved 10-tiden river 400 mand med sig, døde og levende. Kl. 12 ophører al kommando.

Om eftermiddagen ses fra kysten en del af kahytten og agterenden, hvorfra nogen forsøger at redde sig i land med stumperne af en mast, men de drukner. Om aftenen ses endnu ca. 150 mennesker om bord på vraget.

25. december.
 Det lykkes nogle af de endnu levende ombord at lave en tømmerflåde, som en halv snes mand kommer ned på, men kun 4 får surret sig så godt fast, at de kommer med den i land, ganske vist mere døde end levende. Senere driver 8 mand ind på planker. Kun 7 ud af vistnok 738 overlever.

26. december.
Der er ikke længere antydning af liv om bord på vraget.

Af de knap 1400 mand på HMS St. George og HMS Defence overlever kun 17 mand.

Jyllandsslaget mellem den 31. maj og 1. juni 1916.

Mindehøjtideligheden over søslaget ude i Nordsøen ud for Thyborøn med kransenedlæggelse og salut er blevet en tradition. I år i en mere afdæmpet form pga. Covid19.


Damperen N J Fjord ses her mellem de engelske og tyske højsøflåder.
Maleriet kan ses på Sea War museet i Thyborøn.

Berlingske Tidende den 2. juni 1916


Søslaget i Nordsøen.

Tyskerne melder om svære engelske Tab.

Berlin, 1. Juni. RB. (Iltelegram).

Admiralstaben meddeler:

Højsøflaaden stødte den 31. Maj paa en betydelig overlegen Hoveddel af den engelske kampflaade. Der udviklede sig 1 Eftermiddagens og Nattens Løb mellem Skagerrak og Horns Rev en Række svære for os gunstige Kampe. Efter hvad der hidtil er kendt, ødelagde vi Slagskibet „Warspite", Kampkrydserne „Queen Mary'1 og „Indefatigable", 2 Panserkrydsere, tilsyneladende af „Achillesklassen“, en lille Krydser, de nye Torpedojager-Førerskibe „Turbulent", „Nestor" og „Alcaster”, et stort Antal Torpedojagere, og en Undervandsbaad. Yderligere en Række store, engelske Slagskibe er svært beskadigede, bl. a er Slagskibet „Marlborough" ramt af en Torpedo.

Paa vor Side er den lille Krydser „Wiesbaden" og Linjeskibet „Pommern" bragt til at synke af Fjenden. Den lille Krydser „Frauenlob"«. Nogle Tornedobaades Skæbne er hidtil ukendt. Højsøflaaden er idag løbet ind i vore Havne.

 

Berlingske Tidende den 2. juni 1916


Fra Damperen „N. J. Fjord“, har set en Del af Kampen.

Frederikshavn, 1ste Juni. RB.

D. F. D. S.s Damper „N. J. Fjord“, som ¡morges indkom hertil fra Leith, blev Onsdag Eftermiddag Kl. 4 i Kurs efter Hirtshals standset o£ visiteret af en tysk Toredojager. Straks derefter styrede I engelske Torpedojagere efter den tyske og beskød denne. „N. J. Fjord“, der hurtig fjernede sig, mødte snart efter 4 større og.‘ 30 mindre tyske Skibe, som i fuld Fart satte efter de engelske. Endnu Kl. 8 i aftes kunde man fra „N. J. Fjord“ høre stærk Kanon torden.

Hvad Thyborøn fisker så og hørte.

Privattelegram.

Lemvig, Torsdag.

Kutterfiskere fra Thyborøn observerede tidligt paa Dagen i gaar 40—50 Kvartmil til Søs 2 Zeppelinere og. paa lang Afstand, en halv Snes Krigsskibe af ubekendt Na-tionalitet.

De paagældende maa have stødt paa fjendtlige Stridskræfter, thi fra 4 Efterm. til 10 Aften hørtes en næsten uafbrudt Kanonade i Retning Vest—Sydvest for Thyborøn.

 

Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til. thorkild@fleng.net