<>
Kort film fra Kongenshus Mindepark og kartoffeltysker museet i Grønhøj
+ Daugbjerg Mini landsby og Daugbjerg Mølle.


Kongenshus.

Mindepark for hedens opdyrkere og kartoffeltyskerne

Kongenshus er en del af den jyske historie om opdyrkning af heden, Kong Frederik den 5. blev af gode borgere i København opfordret til at søge midler og migranter til den jyske hede mod løfter om forskellige privilegier 1750, disse initiativer gav ikke det ønskede resultat.
Af sin svoger, kongen af Preussen, havde han hørt om bestræbelserne for at få bønderne til at dyrke kartofler Kongen bad ikke imidlertid ikke danske landmænd om at gå i gang med at dyrke kartofler - det mente han, at de var aldeles uegnede til. Han kontaktede derimod sin agent i Frankfurt, Moritz, som han hed, og bad ham hverve "kolonister".

Moritz gik straks i gang og lavede blandt andet nogle store plakater, hvor han annoncerede efter tyske landmænd, der ville "kolonisere" heden. De skulle lokkes til med alle mulige goder, men alligevel regnede konge og regering med, at det ville være en god og billig investering.

--------------------------------------------------
 

Daubjerg Mini by og vandmølle

Daubjergs ildsjæle formår meget, - etablering af en mini landsby af det Daubjerg som fandtes i 1791. En kopi af Daubjerg fra før en storbrand lagde store dele af byen øde.
Siden 1997 har ildsjælene lavet 150 bygninger . Omfattende skoler, gårde, små huse sågar en model af kalkbrænderiet og den gamle kirke.
Støtteforeningen har også formået en renovering af vandmøllen hvis historie går tilbage til 1611.

 

Mindedalen

 For at ære nogle af de hede bønder, der bidrog til opdyrkningen af heden i Jylland, blev Kongenshus Mindepark indviet i 1953.

Den enkle og storslåede mindedal blev skabt af landskabsarkitekten C. Th. Sørensen i samarbejde med arkitekt H. G. Skovgaard, der stod for den mere kunstneriske udform­ning af stenene. Ikke alle landskabsarkitektens visioner og ideer med mindedalen blev gennemført, idet han forlod projektet i 1951. Arkitekten H. G. Skovgaard fuldførte sam­men med botaniker N. C. Nielsen det store projekt med mindedalen.

I den storslåede mindedal er der over 500 herreds- og sognesten med inskriptioner til ære for hede bønderne.

Der er i alt 39 herredssten, en for hvert af de Nørrejyske hede herreder og en fællessten for hede herrederne i Sønderjylland. På herredsstenene er indhugget herredsvåben, vers, sentenser og figurer, der var karakteristiske for herredet. To cirkler på herredstenen er inddelt i tre felter, og viser hvad der henholdsvis i 1850 og 1950, lå udyrket, som ager og som skov.

På sognestenene står navnene på ca. 1.200 hede bønder, der alle ved stort slid har opdyrket et stykke hede. De udvalgte hede bønder blev indstillet af et udvalg i sognet og skulle være døde efter 1850 eller være over 90 år gamle, for at blive hædret på sogne­stenene. På turen ned mod mødepladsen er der 440 sognesten og på mødepladsen er der 88 mindesten.

Versene og sentenserne på stenene blev redigeret af rigsarkivar Svend Aakjær, muse­umsinspektør Hugo Matthiessen og sprogforskeren professor Peter Skautrup. Stenhug­germester Kaj W. Nielsen fra Viborg fik overdraget opgaven med indhugningen, hvor en stor del af det manuelle arbejde blev udført af billedhugger Kristian Bøjlund Andersen fra Viborg. Arbejdet med mindestenene var en længere proces, der varede flere år.

Oprindeligt ville herredsudvalgene skænke de sten, der blev fundet i herredet til minde­dalen, men det viste sig at transporten af stenene var alt for kostbar. Kun enkelte sten blev skænket som gave, blandt andet den 15-20 tons prægtige sten, der står oprejst for Hammerum herred. Den blev fundet i 16 meters dybde i et brunkulsleje ved Søby. Entre­prenør H. Theut fra Viborg skænkede stenen og leverede den frit til mindedalen - stenen fortæller om hosekræmmerens liv.

Kongenshus Mindepark blev indviet af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid den 10. juni 1953. Det var 199 år efter Ludvig von Kahlen fra Mecklenburg overdrog Kongenshus til Frederik den  V.

 

 

Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til.
T@fleng.net