Tidligere historier kommer her

Tilbage blik til den tid hvor der var skiftedag den 1. november

Ja hvis tænker, en 70 - 80 år tilbage, var den første november for mange, i hvert fald på landet, Noget af betydning, da de fleste steder skiftede tjenestefolk, enten første november nogen første maj Hvis kun skulle have medhjælpere om sommeren.

Hvor gammel skulle være, for at komme ud at tjene, går nogle generationer længere tilbage, Hvor man de fleste steder havde en stor børneflok og det kunne knibe med at skaffe føde og tøj til, Da var det vist ikke ualmindelig, at nogle på seks, syv år fik tjeneste pladser, som hyrdedrenge, eller Så kaldte gåse piger hvor godt, eller mindre godt de kære børn fik det, hos deres nye madmor og husbond kunne vel nok afhænge af, hvilken plads deres forældre, havde skaffet dem men som regel Kunne da tjene til føden og måske et par nye træsko til første november men det med maden, kunne Desværre, nogen steder, vist ikke noget kunne rose sig af?

Kamre, værelser der blev disse tjenestefolk, især karlene tildelt, de var for det meste i nærheden af hestestalden og ens for dem alle at disse kamre var både meget fugtige og kolde, uden gulve, eller belagt med pikkesten og med rotter, mus og hugorme i sengehalmen, jeg har hørt om en dreng som gik med sår på næsen efter rottebid som havde fået mens han sov, drengen havde vel været så udkørt at sov dette over Går vi nogle generationer længere tilbage var især hyrdedrengene, mange steder ikke regnet for noget men som nogen skrupelløs måtte drille og udnytte på det groveste.

En Peter Sabroe, talte, i Folketinget, tjenestefolkenes sag. Men som åbenbart ikke opnåede noget særlig derved. Samme mand omkom ved en jernbaneulykke ved Bramminge for omkring hundrede år siden vist nok i begyndelsen af det 19 århundrede.

Hvad af ejendele, især hyrdedrenge havde med sig i tjeneste pladsen det kunne nok være på et lille sted, måske som en bylt på ryggen. En tilføjelse dertil. Det var en mor som skulle følge sin lille dreng i tjeneste pladsen, på langs med stien hvor gik mødte de en flok får, hvoraf nogle gik med små lam, da kom drengen med dette udsagn, se mor, de små lam må da være hos deres mor, hvorfor Må jeg så ikke også være hos min mor, hvad moderen svarede melder historien ikke noget om, Men det må ikke have været særlig rart at skulle svare drengen på

De lidt ældre årgange var måske blevet mere velhavende med hensyn til skifte tøj, med mere Vi havde i mit hjem en hjemmelavet træ kuffert som havde, fulgt min far i hans yngre dage fra plads til plads. Det var skik og brug, at man skulle arbejde til middag første november I pladsen hvor tjente og havde så eftermiddagen fri til at finde i sin nye plads, hvis ikke skulle blive Hvor var. Min mor tjente for eksempel i samme plads i seks år.

Der kom ellers heste og vogn fra sin derefter nye plads til at hente sin kuffert, skab og hvad havde, Vi havde i mit hjem en hjemmelavet træ kuffert som havde fulgt min far i hans yngre dage fra plads til plads skulle man længere væk i tjeneste så fik man sine ejendele sent med toget, til nærmeste station, hvor pladsen var som var blevet fæstet i, for det meste et år frem.

Men denne første novembers eftermiddag, når man havde fået sin løn udbetalt kunne vel også ske, at nogle slog "gækken" løs, som siger, skulle have købt nyt tøj da skulle dette også gøres denne dag Da var der nemlig ikke noget med, at nogen steder, lige bort set fra "Cafeer" som havde åbent længere end til kl. 17-18 alle dage, på nær lørdag hvor man lukkede til middag. Men hel op til jeg tjente på landet, fra 1945 og fem, seks år frem, da mindes jeg ikke der var varme, Hverken på pige, eller karlekamrene, jeg har endda oplevet, dynen om vinteren frøs fast til væggen Når sådan skulle flytte i en anden plads, da var det altid spændende, hvordan maden var hvor kom hen, dette afhang jo meget af hvilken plads var heldig at få (hvor sparsommelig nærig) nogle var. Jeg har hørt, hvad der vist også blev skrevet om den gang at en madmor fiskede en død rotte, op af Den mælk som folkene skulle have til havregrøden om morgenen, hvor alle blev syge der af og måtte på sygehuset og hvor den "gode madmor" og husbond måtte udbetale alle deres løn Fra dato og til november, om der blev givet nogen anden form for straf til konen, husker jeg ikke Med hensyn til frihed da jeg tjente på landet det var i hvert fald ikke endt med 37 timers uge. Vi stod op kl. seks og spiste til aften omkring kl. nitten men for nogle var dagen ikke endt endnu Karlene skulle fodre hestene, vi piger skulle vaske op efter aftensmaden og måske være barnepige Om aftenen. Jeg talte med en ældre herre som fortalte, i hans yngre dage da stod de op sammen med solen og arbejdede til sol igen gik ned.

Hvis jeg gerne ville med til aftensskole, gymnastik eller andet, hvor jeg tjente, så skulle det påtales den dag man blev fæstet, men hvor kunne vi have det muntert når vi en flok fulgtes til og fra gymnastik Man havde den tid, jeg tjente på landet en uges sommer og en uges vinterferie som madmor og husbond måtte bestemme hvornår dette skulle være Og så skulle have fri hver anden søndag

Jeg var så heldig de sidste år jeg tjente på landet at jeg jo selvfølgelig kun hver anden uge, men da Fik fri fra lørdag middag og til mandag morgen vel fordi jeg havde 40 km.at cykle til mit hjem Mine fire ældre søskende kom ud at tjene allerede i ni, ti års alder men min

Storebror har fortalt at han glædede sig til at komme ud at tjene for det var hos sådan nogle venlige Folk og at konen var så god til at lave mad og der nok deraf. Jeg selv kom først ud at tjene efter min konfirmation efterår 1945.

Men det skyldes måske at jeg kunne tjene mere ved at rejse tørv i mosen, Under anden verdenskrig Da var tørvene jo højt i kurs og hvis man stræbte alt hvad man kunne fra morgen til aften var det ikke meget galt, at kunne tjene, næsten lige så meget ved tørvene som min far fik for mælkekørsel Med heste og vogn.

Grethe Jakobsen. Hogager 1931 - 2014

Nogle Erindringer samt Overleveringer fra ældre Generationer
skrevet af Laust Vestergård. 1980.
Første Begyndelse til Stats plantagen stammer fra statsbankerotten i 1813 5 gårde i Feldborg var ikke i Stand til at betale den høje statsskat, hvorfor staten overtog gårdene, skovridergården var en af dem. Disse store hede arealer blev tilplantet. Forud for bankerotten var der stor Inflation og alt gik tilsyneladende godt, men pludselig opdagede den daværende finansminister, at lyset brændte fra begge ender, og så skete det. Historien gentager sig, der er lighedspunkter fra dengang og nu. Efter 1864 blev der yderligere tilkøbt de store hede strækninger, som nu udgør Borbjerg og Sevel plantager under Feldborg skovdistrikter store hede strækninger, som nærmest blev betragtet som Ingenmandsland, og hvor hyrdedrengene fra Hogager forhen mødtes med dem fra Herrup og deres får. Disse arealer hørte for det meste til gårdene i Skave og Tinkerdal, altså Borbjerg Plantage. Mon ikke Tinkerdal er en af de største distrikter i Borbjerg Sogn, måske den største, den er lang og går vel helt fra Nygård i Tinkerdal, ja Ryde skel til Tinkedalshus ved Haderup skel. Hvor der nu er skov, finder vi Æ Tyk Træ, syd på ved landevejen, som jævnlig benyttes til en Skovtur. Der hvor nu skovlegepladsen findes.
Læs mere her, Erindringer og overleveringer af Laust Vestergaard

Springvand fontæne ved musikhandel.

Fontænen eller springvandet Herningvej 80 var i 1968 et af de attraktioner som fik mange til at lægge vejen forbi Holstebro.

Musikhandler Alfred Christensen havde i foråret 1968 købt en fontæne i Californien i 1968. Prisen var 750.000 kr. En ret stor sum dengang når man tænker på - Alberto Giacometti skulpturen Kvinde på Kærre - »Maren å æ Woun« - for 210.000 kr. 3 år tidligere

Selve anlægsarbejdet varede fra juni til indvielsen i sensommeren samme år.
Byggetilladelsen blev givet pr. 14. juni 1968.

Adskillige har i tidens løb kørt forbi fontænen på Herningvej, om aftenen og gjort holdt ved Alfred Christensens butik for at se springvandet, der indeholder 189 projektører af hver 300 watt og 32 dyser, der pumper 6000 liter vand i minuttet, hvor den højeste stråle er cirka 14 meter.

I dagen i dag ville det beløb 750.000 kr. Alfred Christensen betalte. svare til ca. 5,9 million kr.

Høst for 70 år siden
Høsten i fortidens landbrug fra 1920 og op til omkring 1960 var meget anderledes en nutidens høst med store kæmpe mejetærskere.
Før selvbindernes indtog, var det karlenes arbejde at slå kornmarken med le og tjenestepiger og daglejere som bandt kornet op for at sætte i klynger der senere blev kørt til loen og tærsket med plej om vinteren, hvor markarbejdet var slut. Senere kom selvbinderen, hvilket var en stor lettelse, dog stadig med sætning i klynger og hjemkørsel til loen og tærskning som nu foregik med tærskeværker eller maskinstationer som kørte rundt og tærskede korn for landmændene .
Filmen her er optaget af Holger Hedegaard Vinderup.

Billedet viser høsten på Hjerl Hede 2008. Filmen er dog optaget i 2020

100 - året for genforeningen

For 100 år siden i dag overtog Danmark formelt administrationen af de sønderjyske landsdele. Genforeningen var et resultat af den folkeafstemning, hvor et flertal af befolkningen i Nordslesvig – det nuværende Sønderjylland - stemte sig hjem til Danmark efter at have været under tysk styre i 56 år.

Overdragelsen af Sønderjylland fandt sted på Valdemarsdag, og i anledning af 100-året for Genforeningen har Hendes Majestæt Dronningen givet en række interviews. I aften kan man på DR1 blandt andet opleve Majestæten fortælle om sin farfar, Christian 10., der den 10. juli 1920 red over den gamle grænse ved Christiansfeld og helt spontant tog pigen Johanne op til sig på den hvide hest.

Hendes Kgl. Højhed Dronning Margrethe d. 2.

Jyllandsslaget mellem den 31. maj og 1. juni 1916.

Mindehøjtideligheden over søslaget ude i Nordsøen ud for Thyborøn med kransenedlæggelse og salut er blevet en tradition. I år i en mere afdæmpet form pga. Covid19.

Damperen N J Fjord ses her mellem de engelske og tyske højsøflåder.
Maleriet kan ses på Sea War museet i Thyborøn.

Berlingske Tidende den 2. juni 1916

Søslaget i Nordsøen.

Tyskerne melder om svære engelske Tab.

Berlin, 1. Juni. RB. (Iltelegram).

Admiralstaben meddeler:

Højsøflaaden stødte den 31. Maj paa en betydelig overlegen Hoveddel af den engelske kampflaade. Der udviklede sig 1 Eftermiddagens og Nattens Løb mellem Skagerrak og Horns Rev en Række svære for os gunstige Kampe. Efter hvad der hidtil er kendt, ødelagde vi Slagskibet „Warspite", Kampkrydserne „Queen Mary'1 og „Indefatigable", 2 Panserkrydsere, tilsyneladende af „Achillesklassen“, en lille Krydser, de nye Torpedojager-Førerskibe „Turbulent", „Nestor" og „Alcaster”, et stort Antal Torpedojagere, og en Undervandsbaad. Yderligere en Række store, engelske Slagskibe er svært beskadigede, bl. a er Slagskibet „Marlborough" ramt af en Torpedo.

Paa vor Side er den lille Krydser „Wiesbaden" og Linjeskibet „Pommern" bragt til at synke af Fjenden. Den lille Krydser „Frauenlob"«. Nogle Tornedobaades Skæbne er hidtil ukendt. Højsøflaaden er idag løbet ind i vore Havne.

Berlingske Tidende den 2. juni 1916

Fra Damperen „N. J. Fjord“, har set en Del af Kampen.

Frederikshavn, 1ste Juni. RB.

D. F. D. S.s Damper „N. J. Fjord“, som ¡morges indkom hertil fra Leith, blev Onsdag Eftermiddag Kl. 4 i Kurs efter Hirtshals standset o£ visiteret af en tysk Toredojager. Straks derefter styrede I engelske Torpedojagere efter den tyske og beskød denne. „N. J. Fjord“, der hurtig fjernede sig, mødte snart efter 4 større og.‘ 30 mindre tyske Skibe, som i fuld Fart satte efter de engelske. Endnu Kl. 8 i aftes kunde man fra „N. J. Fjord“ høre stærk Kanon torden.

Hvad Thyborøn fisker så og hørte.

Privattelegram.

Lemvig, Torsdag.

Kutterfiskere fra Thyborøn observerede tidligt paa Dagen i gaar 40—50 Kvartmil til Søs 2 Zeppelinere og. paa lang Afstand, en halv Snes Krigsskibe af ubekendt Na-tionalitet.

De paagældende maa have stødt paa fjendtlige Stridskræfter, thi fra 4 Efterm. til 10 Aften hørtes en næsten uafbrudt Kanonade i Retning Vest—Sydvest for ^ Thyborøn.

Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til. thorkild@fleng.net