Kro liv i gamle dage

VAR SELV MED TIL AT FANGE MIDDAGSMADEN I KARUP AA

Kristeligt Dagblad gengiver en beretning, som forfatteren Thomas Lange i 1879 skrev i Ude og Hjemme.

Efter en lang kørsel fra Viborg mod Holstebro over hede og atter hede nærmer vi os Holstebro Kro, (Hagebro Kro) hvor det er meningen, vi vil se at faa noget middagsmad, for vi er meget sultne. Vi holder uden for kroen, en ussel, lav bygning, omgivet af gule lerskrænter og vilde, sønderrevne lyngbakker.

En stor dreng med rød, ulden hue paa hovedet og hænderne dybt begravet i bukselommerne kommer frem og stirrer paa os. Vi spørger ham, om der er nogen hjemme paa kroen. Det ved han ikke, men vi faar ham til at gaa ind og se efter. Omsider kommer han til syne med et gammelt kvindemenneske. Vi spørger kvinden, om vi kan spise til middag her.

- Vi vil gerne have kylling, tilføjer min ledsager.
 - Kylling har vi ikke, siger kvinden.

 - Kan vi faa æggekage?
 - Nej, vi har hverken æg eller flæsk.

 - Saa en kop kaffe og lidt smørrebrød?
 Nej, vi har ingen kaffe og ingen smør. Folkene er ude i engen, og a har ikke andet end ost og brød.

I det samme skrider en mandsperson frem et kort stykke fra kroen. Kvinden raaber efter ham og vinker til ham, og han forandrer kurs og kommer mod os. Det er en meget gammel mand i hvidgraa skindklæder med rød, ulden hue og bare fødder. Konen forklarer manden, at der er nogle, som er meget hungrige, om han ikke kan fange en fisk til dem.

Manden gaar uden at sige noget, og vi følger efter ham. Da vi havde gaaet et kvarters tid, kom vi til en aa, ved hvis bred laa et par smaahytter. I en af dem hentede manden en slags fiskeredskab, som han kaldte en gliv. Han gik ud i aaen med alle sine klæder paa og begyndte at skyde gliven foran sig mod strømmen.

  - Hvad hedder aaen her?
  - Karup aa.

  - Tror De, at De kan fange noget?
  - Ja, det tænker a, i varmt og stille vejr, gaar fisken gerne tæt    ved land imod strømmen.

Den gamle gik tit i vand til halsen, skønt han holdt sig nær land.

- Hvad venter De at fange?
 - En ørred.

Det varede ikke længe, før manden havde en fisk i nettet. Han smed den op paa land og sagde:
- Her er mere, end to kan spise.

Fisken var to alen lang.

 

Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til.
T@fleng.net