Sommermarked  i Holstebro

ca. ? 1870 - 80


Holstebro Sommermarked holdtes paa en sær bekvem Tid. I hine Tider sled Bønderne sig jo ikke fra Sans og Samling for at samle Vintervand, jeg mener for at avle Roer.


Mellem Tørvebjergningen og Høbjergning var der et Ile Slip, og just i denne Mellemtid holdtes Holstebro Som- - "marked. Da havde Gaardmands sønnerne og Forkarlene 'i. Denne Fridag var Tjenestekarlenes retmæssige, hvorom der ikke var Tvivl.


I Tørvebjergningens spøgefulde Tid gik alle Væddemål: alle Løfter til Pigerne ud paa Ydelser Markedsdagen: Honningkager med bedaarende Indskrift, Limonader, som netop var kommet paa Mode, Kaffe med Korendkager. Alle - disse Herligheder havde Karlene tabt i haabløse Væddemaal for at vise den Galanteri, som Knibskheden hos Pigerne engang som nu krævede.

De blev indløst i Madam Christensens Dansestue, hvor doq knap Gaardmandsdøtre kunde være bekendt at komme. Den vilde Trekant og „Manden udi Haardhed“ blev den blaa Vadmelsfrakke kastet, og Pigernes Hvin, naar de blev j**et fra Gulvet og Skørterne susede, skar gennem den tunge luft. Dog fredeligt gik det mellem Bønderkarlene, men hen ad Aftenen mødte Byens Haandværkssvende for at yppe klammeri og tage Pigerne fra, di Bønderkarle“. Saa blev der Uro, men de Borbjerg Karle havde en Fører, Jens A, kunde tumle selv de skrappeste Svende. Ikke-Danserne blandt Karlene samledes om Punsebollen.


En Bolle Puns kostede en Daler. Det var ingen Spøg, naar en Forkarls Løn kun var 80 Rgd. Gaardmandssønnen havde heller ikke mange Penge til slig Flothed. Det var derfor en Kunst, at faa en eller anden troskyldig Fyr til at, gaa i Kassen“. Jacob i Hiegor var en dygtig Arbejdskarl. Han tog et Skaar uden Bolk, pløjede en Fure lige som et Lys, men nogen skjøvt Karl var han ellers ikke, og Pigetække manglede han.

 

Jacob sad ved Bordet, da Punsebollen kom. Han havde ikke krævet den ind. Ingen af de andre vilde heller kendes ved den. Skænkepigen blev gnaven. Madam Christensen var paa Spring til al vise sin Værdighed. En snu Bondekarl reddede dog Stillingen. Han roste Jacob som den dygtigste Forkarl i hele Sognet, sa’, at hans Husbond omtalte ham som den villeste Karl, han nogentid havde haft, og endte med, at der var ingen i hele Sognet, som kunde „taa* en Skor som Jacob“. Den Snak virkede som den skulde. Jacob rejste sig, slog ud med Haanden, der var som et Handskemagerskilt, og sa’ med en Værdighed, som en Stiftsprovst kunde have misundt ham.

 
— Jacob i Hiegor betaaler det hiele! * * *

Uddrag fra Sofus Christensens beretninger.

 



Pilen viser markedspladsen for heste var i 1902

 

 

 

I første halvdel af 1800-tallet har byen 6- 8 markeder om året. Med landbrugets bedring efter 1820 og med mellemrigs- toldens; ophævelse (1797 og udførsels­toldens nedsættelse for heste og kvæg får byens markeder en genopblomstring i 1800-tallet.

Sankthansmarkeder der Udelukkende er et krammarked, trækker op mod et par tusinde mennesker til fra det meste af Vestjylland. Det holdes gerne den 2.-3. juli eller i dagene, der omkring. Det foregik på alle byens torve (Rådhustorvet, Store Torv og Brotorvet) og i Nørregade, Vestergade, Grønsgade, Østergade og Sønderlandsgade. Sælgernes vogne hol­der langs husrækkerne i de snævre gader og på torvene, hver slags varer på sine be­stemte steder. De fremmede betaler stade­penge, der tilfalder fortovsejerne.


Som det ses på billedet var latteren høj når punchen kom på bordet.


Billedet her er fra et hestemarked i Skolegade før 1940. Mange af hestene blev købt af tyske opkøbere og kom måske tilbage efter den 9. april 1940. Foto Lokalhistorisk arkiv


Der var 8 markeder i Holstebro fordelt over hele året.
Markedspladsen lå her hvor nu Falck stationen er.

Bidrag til siden er særdeles velkomne, hvad enten det er tekst eller foto.
Som kan sendes til.
T@fleng.net