Forside Hogager By Handel Hogager Historie Mosens Historie Foreninger Borbjerg sogns kirker
Hogager Kirke Hogager Nord Landbrug før nu Hogager 1940 - 45 KFUM spejderne Hogager Fælleshus HGF
Hogager Skole Hogager Øst Håndværk Skovens Historie Folkemusikhuset Hogager Marked Hogager Kirke
med Kirkegaard

Handel


Bagere

I Hogager og opland var der 2 bagere der kørte rundt en gang om ugen.
Hver fredag var det fra Feldborg bager Yde som brødkusk. Fra Skave kom Chr Busk, Honore og senere Sigurd Hansen - de kom hver mandag. Begge startede de med hestevogn, som kan ses på Hjerl Hede.
Så kom bilen, som var indrettet med nogle hylder. Der blev købt 10-15 rugbrød hvor der var store husholdninger. Særlig i tørveproduktionens tid, skulle der skæres og smøres mange skiver rugbrød til de store folkehold. Franskbrød/sigtebrød bagte de fleste husmødre selv. Tvebakker, vandkringler og wienerbrød var lidt luksus.

Brødudsalg

Langgade 61
Musse og Martinus Andersen
Brødudsalg fra Feldborg Bageri og is salg fra Rønbjerg Is



Langgade 61. Brødudsalg fra Feldborg Bageri og is fra Rønbjerg

Musse og Martinus Andersen overtog Langgade 61 (opført 1896) efter Age og Johanne Jensen. Til ejendommen hørte både landbrug samt et brødudsalg. De overtog det i det tidlige forår, hvor de blev gift den 8. april 1950.
Martinus drev landbrug med både køer og søer samt et større hønsehold. Samtidig arbejdede han en del hos sine forældre Sine og Peder Andersen som havde gården Nygaard.
Musse koncentrerede sig om butikken. Hun holdt meget af kundekontakten. Mange samtaler er foregået over disken hvor både sorg og glæde blev udvekslet. Butikken blev samlingspunkt for byens og oplandets unge mennesker. I nogle år var der spilleautomater og forskellige spil udendørs og det var nærmest en kamp for de unge at komme først om aftenen for at sikre sig en maskine.
Musse og Martinus fik i 1951 en søn, som til stor sorg for dem døde kun 3 uger gammel. 2 år senere i 1953 fik de en lille pige.
I 1972 lukkede de butikken og Musse blev hjemmesyerske, næsten samtidig solgte Martinus dyrene og tog ud på arbejdsmarkedet. Han arbejde først hos en entreprenør i Holstebro i nogle år. Derefter fik han arbejde i skoven, hvor han var en slags service mand. Han hentede bl.a. planter mange forskellige steder i landet, et job som passede ham utrolig godt, da han mødte mange mennesker som han fik sig en god snak med. Musse syede først gardiner, dernæst gymnastiktøj.
Omkring 1974 solgte de det meste af jorden til Holstebro kommune som ville udstykke det til byggegrunde. Svalevænget er en udstykning derfra. Langgade 51+53 blev udstykket allerede først i tresserne. Langgade 49 var en gave til deres datter.
I 1981 gik Martinus på efterløn og nogle år senere Musse, og de nød virkelig deres livs efterår med mange forskellige hobbies, gik til foredrag og banko. Kørte mange ture ud i det blå, var meget interesserede i hvad der foregik på egnen. I dette årti kom også 2 børnebørn til og de to piger Anja og Maj var virkelig en meget stor glæde for bedsteforældrene. Børnenes daglige besøg betød så meget for dem.

Margrethe (Skomager)
Premier Is og brødudsalg fra Skave Bageri



Langgade 68. Brødudsalg fra Skave Bageri og is fra Premier

Købmænd

Langgade 60
Jens Chr. Jensen

Laust Vestergaard

Andreas Dyrmose

Der har været mange butikker i Hogager by. En af de ældste er nok Laust Vestergaards købmandsbutik han overtog den i 1919 liggende lige over for kirken. Her handlede de fleste af egnens befolkning. Laust var en lille gesvint mand der kunne snakke med alle, han kørte også landtur hvor de bestilte varer blev leveret og så tog han de fyldte æggekasser tilbage, det var så afregning på varerne.


Dorthea og Laust Vestergaard i deres smukke have


I 1965 solgte han til Erna og Andreas Dyrmose, de hjalp hinanden de første år. Indtil Andreas i 1973 begyndte at køre skolebus for Skave Turistfart. Erna fortsatte så til 1982 hvor butikken lukkede, der var også benzintank til forretningen.


Langgade 60. Købmændene Jens Chr. Jensen,
 Laust Vestergaard, Andreas Dyrmose.

Langgade 78
Grethe og Egon Christensen
Inger og Jens Henrik Pedersen


Langgade 78. Købmændene Egon Christensen,
Jens H Pedersen

I 1952 startede Egon Christensen en lille købmands- handel i kælderen hjemme hos forældrene Sigrid og Smed Christensen de boede Langgade 81. Egon var gift med Grethe der var fra Peder Andersens i Hogager men efter et par år blev pladsen der for trang og det unge par byggede på den anden side af vejen, Langgade 78 en stor butik med beboelse. I 1958 solgte Egon så butikken til Inge og Jens H. Pedersen det blev udviet betydeligt bl.a. foderstofhandel. Motorcentralen blev købt til og her blev bygget til med mere plads til lager. I 1993 lukkede købmandsbutikken.


Jens H Pedersen på kontoret.


Vognmand Jens Riis Pedersen var en af Jens H Pedersens trofaste hjælpere til vareudbringning.

 


Cykelhandlere

Langgade 77
Kristian Jensen
Cykler, træsko. Isenkram, Gas fra Dalsø gas,
Is fra Pyramide is



Langgade 77. Cykler og knallerter konfekture og Pyramide is

Damefrisører

Salon Tove
Tove Felletoft



Kejserhedevej 6. Salon Tove

Gril barer

Bakgaard Grill


Langgade 76. Bakgaard Grill

 

Iskiosker

Dagny Riis Pedersen
Grotte is



Langgade 73. Iskiosk Måske Grotte is
 

 

Slagtere

Også 2 gange om ugen kom slagteren. En af de faste gennem mange år var Godtfred Jensen fra Feldborg, også han begyndte med heste som siden blev erstattet af bilen. Han havde et stort udvalg af kød og pålæg med. Han havde en god handel, da der ikke var nogen der havde fryser, men det begyndte så småt omkring 1950. Godtfred var også hjemmeslagter. Den anden rute var Mikkelsen som kom fra Haderup. Han kom næsten altid om aftenen og sagde: „Hvad siger fruen idag?“

Uldhandlere

Også uldhandlere kom på egnen særlig Ejner Hjort Jensen. Han boede i Feldborg. Han er kommet på egnene gennem flere generationer, først på cykel senere på knallert. Han var belæsset med 3 store „bylter“. Han ville helst ikke sælge så meget, så han sagde ofte: „Ja, du fik jo så møj sidst så do mangler vest et nøj den hær gång.“ Engang fik en mand øje på en trøje... „Nej, nej“ så Ejner, „di nabo hår kjøvt jen mågen te.“ Han var også snu til at komme lige inden middag eller kaffetid, så var bordet jo dækket.
Også i flere år var der en der hed Hjølund, han blev dog ikke så kendt.
Børstenbindere kørte også rundt dengang og solgte børster. De købte så hestehår og hår fra kohalerne til fremstilling af børster. Hestehår var som regel det dyreste og karlene fik for det meste pengene for hårene.

Ejnar Hjort var en af dem, vi ikke ser idag. Utrolig sparsommelig. Han kom til os, huske jeg, lige før middag. Han var en flink mand og roste mors mad. Mon ikke Hjort havde sin rute nøje planlagt efter måltiderne, hos hvem der gav ham mad. Hjort skulle efter sigende ikke mangle penge, men strøede ikke omkring sig med sine penge, I denne bygning boede han i en af lejlighederne. Der var tapeseret med gamle aviser, som var lige ved hånden, måske fik han dem på sin rute også. Ejnar Hjort var ivrig lystfisker, måske nogen stadig husker Ham. Han boede de sidste år i Haderup, tæt på skolen i et af de huse der nu er væk. Han var ungkarl, og jeg ved ikke af slægtninge. Kilde: Facebook.


Ejnar Jensen på sin knallert, klar til at køre ud til kunderne med sin tøjbylt på bagagebæreren. Billedet er fra 1992.

-----------------------------------------------------------------------------
Foto fra Jens H Pedersens købmandshandel