![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hogager Skole |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Her holdtes skole i lejet Lokale til 1869, da biskolen byggedes; men en tid søgte børnene skolen i Skave. — lærerboligen opførtes 1883. Forskolen oprettedes 1919. Den nuværende skole er bygget 1928.Den første, der holdt skole i Hogager, var Niels Melsen Laugesen, der omkring 1838 underviste i storstuen hjemme hos faderen, Lauge .Madsen i Øster Abildholt. — Senere var her biskole lærere fælles med Saustrup.
Laust Vestergaard fortæller :
Petrus var meget god til at gøre, ikke mindst Bibelhistorie interessant, og demonstrerede Daniels Venner i den gloende Ovn, for de små Elever, ved at lukke kakkelovns døren op, så de kunne kigge derind, og se om de var der. Til Sommerferien forlod han Hogager, og havde da skrevet på den sorte Tavle: "Kommer ikke mere, Petrus Kristensen". I hans Hogager tid var han Meddeler til Holstebro Dagblad, et politisk Møde skulle afholdes et eller andet Sted, men da det var meget dårligt Vejr, og han omtrent kunne tænke sig til, hvad vedkommende politiker ville sige - det var i Provisorietiden - Petrus blev hjemme, men berettede om Talen til Dagbladet. Mødet blev aflyst på Grund af det dårlige Vejr, så den konservative Holstebro Avis var ikke sen til at betegne Dagbladets Referat af Mødet, som en af Bladets sædvanlige Løgne. Efter hans Hogager
tid gik han over til Journalistikken, men var også Repræsentant for sin
Bror Grosserer Holger Kristensen i Viborg, hvorfra han besøgte Købmænd
og Smede, stadigvæk på Cykel, han kom også til Forretninger her omkring.
Han skrev en Bog om Borbjerg folkene "To Slægtled", som nok er værd at
læse.
3. Karl P - Hansen, 1892-1921, født 29. August 1860 i Errindlev ved Rødby. (Gdr. H.). Dimitteret. pr. Gedved 1883, ved Landvæsen, Højskolelærer, Soldat i 17 Mdr., arbejdsløs, Biskole. 1 År, Friskolelærer i 2 år, Bonde karl ½ År i Sønderjylland, Arbejdsmand. Friskolelærer. i 2 År, 1/11 1892 L. i Hogager, indtil 1. .august 1921, bosat i Holstebro. - Gift 1. Maj 1894 med Bodil Jørgensen, f. 18. Marts 1858. død 11. September 1910. begravet. i Hogager. - En Søn: Frede Hansen, lærer ved Rødding Højskole, - Gymnastiklærer. Laust Vestergaard fortæller her om Karl P
Hansen: Efter nogle få Måneder gik han op til den afsluttende Eksamen og fik Karakteren Ej uduelig, det var andre Betegnelser man brugte for Eksamen dengang. Han var først Vikar på Holsted - eller Grindsted egnen, hvor der var en Skytteforening og bedste Skytte fik som Præmie en ny Riffel, model 1867, som Hansen vandt, og som nu findes på Museet i Holstebro. Derefter var han Lærer ved Morten Larsens Friskole i Holstebro, inden han kom til Hogager, hvor han var til han blev pensioneret i 1921. Han var meget interesseret i Mekanik, f.eks. reparerede han Omegnens Stueure, han hentede dem og afleverede dem i gangbar Stand. Han var også omme hos os i Vestergård for at se en Høstmaskine (Aflægger) som vi havde fået, bare for at sætte sig ind i hvordan Maskineriet fungerede. Som Lollænder var han kommet herud på den jydske Hede, der blev engang spurgt fra en højere Myndighed, hvor stor Legepladsen var til Skolen, den beskrev han til dem, til flere hundrede td. Land. En tilflyttet Mand havde indladt sig i
Diskussion med Lærer Hansen, hvor de nok langtfra var enige, det ene Ord
tog det andet, og da der var kommet en Lov om at en Lærer kunne
afskediges, hvis der var et vist Flertal for det i Skoledistriktet,
udtrykte Manden i Diskussionens Højdepunkt, at det skulle han nok se at
få ordnet, hvortil Hansen svarede: Tror du jeg er bange fordi der er en
Hankat der mjaver? Jeg tror nok vi var meget gammeldags på flere Måder, Hogager var som en Blindtarm af Sognet, det var dæer Kragerne vendte. Dejnens Drenge var lige så jydsk i deres Sprog som os, de benævnte deres Forældre som Fåer og Muer som vi andre, og Bedsteforældrene som Gammelfåer og Gammelmuer. Enkelte Gange fremskaffede Lærer Hansen en Foredragsholder, Mødet blev bekendtgjort med Skolebørnene, og når vi kom hjem lød det noget lignende: A sku sej fræ æ Dejn, te der kommer en fremmed Mand i æ Skuel i Mår Awten. I Skolen hed det sig at vi sad efter Dygtighed, dog med en enkelt Undtagelse, da Degnens Drenge aldrig kom til at sidde øverst, endskønt de uden Tvivl var berettiget til det, vi andre Skolebørn havde et ualmindeligt godt Forhold til disse Drenge. Gymnastikken foregik ved Skolebordene med: Arme stræk Arme bøj Hofter fat o.s.v., i Frikvartererne spillede vi mest Pind, Boldspil var der intet af. På Legepladsen var der opstillet noget som kaldtes æ Kravlværk, det var tre svære Planker, to af dem var nedgravet lodret i Jorden, den tredje var Overligger, hvori der var fastgjort Slynger og Trapez, hvori vi kunne lave de nydeligste Svalereder, der var også anbragt Ringe i et Par stykker Reb, dette blev flittigt brugt i Frikvartererne. Men den store Sensation indtraf da vi fik overdraget en Buk, som var kasseret i Trabjerg, den blev anbragt på Kanten af en Sandgrav, som var på Legepladsen, og så gik det løs. Om Morgenen begyndte vi som Regel i Skolen med at synge: I østen stiger Solen op, og når enhver drog til sit sluttede vi ofte med: I alle de Riger og Lande. Den store Klasse gik i Skole to halve Dage om Sommeren, men fire Dage om Vinteren, og omvendt med den lille Klasse. Jeg tror Hansen var en dygtig Lærer, fik vi for lidt lært var det vor egen Skyld, i det store og hele holdt vi af ham som han var. Det lå i Luften, at vi skulle være flittige og gode Samfundsborgere, og udfylde vores Plads dâer. Lærer Hansen ordnede selv de fleste Reparationer på Skolen, uden Vederlag, det var billigt for Kommunen. Når vi begyndte i Skolen stillede vi med Tavle, Griffel og en A.B.C. Vi betalte selv for disse Ting, som kunne købes hos Læreren som lå inde med et helt Lager af disse Ting, og fremskaffede det pr. Post fra Boghandleren i Holstebro. Engang stod der på Bestillingen et Spanskrør til Skolebrug,(spanskrør, rotting, stængel af spanskrørspalmen, tidligere brugt strafferedskab i skoler. Ifølge lærerinstruksen fra 1814 havde læreren ret til at straffe børn under 10 år "med et lidet Riis; de større med en tynd Tamp uden Knuder". I Københavns Kommune kunne der i 1844 straffes "med en tynd Tamp uden Knuder eller med en Rotting, men ikke med Riis, og kun med Slag paa Ryggen". I 1860 var brug af "et tyndt Spanskrør" tilladt, fra 1938 dog kun i enden og uden på tøjet med "Slag — ikke over 3". Først i 1967 blev legemlig afstraffelse i danske skoler afskaffet.)
|
Hogager skole.. Den første Skole byggedes 1869 som Biskole. Før den Tid havde der været holdt Skole i Østergaard. Der blev kun bygget Skolestue og et lille Værelse, hvor Læreren kunde spise sin Mad. Fjorten År senere blev der bygget Lejlighed til en Lærer, og samtidig blev en sådan kaldet. Den første fast ansatte Lærer var Christensen. Han var Lærer i nogle År; men blev så kaldet til Hjerm Østre Skole, hvorfra han for nogle År siden tog sin Afsked. Derefter blev Petrus Johannes Bøtcher Christensen kaldet; men efter et Par Aars Lærervirksomhed gik han over til Handelsvirksomheden. Som Nr. 3 af de fastansatte kaldedes Lærer Karl Hansen. — Han kom til Hogager som Vikar 1892, konstitueredes for et År og blev så fast ansat. I en lille Menneskealder virkede han i Hogager, indtil han 1. August 1921 tog sin Afsked og flyttede til Holstebro, hvor han endnu opholder sig. Efter Lærer Hansen blev Karl Højbjerg Lærer. Han er født 13. Marts 1889 i Lyngs, Thyholm, hvor hans Fader var Landmand. 1921 kaldedes han til Hogager. Da Børneantallet i Distriktet voksede så stærkt, at der blev for mange til en Lærer, arbejdedes der en Tid på at få Skolen udvidet. Dette lykkedes også. I året 1919 byggedes der en ny Skolestue og Lejlighed til en Forskolelærerinde. Forskolen blev i den gamle Skolestue. Følgende Lærerinder har været ansat her: Frk. K. Jensen, kaldet Foråret 1920, forflyttedes til Sjælland 1922. Frk. D. Myrhøj, konstitueret 1922, forflyttedes til Hjerk 1. Juni 1924. I August 1927 blev hun gift med Købmand Vestergaard i Hogager. Frk. M. Højgaard konstitueredes 1. August 1924 og blev fast ansat Året efter. Hogager skole blev bygget i 1928. Og blev udvidet i 1939 med en gymnastiksal Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev skolen nedlagt. Alle elever og lærere blev flyttet til Skave Skole. Hogager skole 1928 - til venstre ses
gavlen af den første skole. Billedet øverst til venstre.
2. Dorthe. Kathrine Myrhøj, 1923-25,
født 4. Juni 1900 i Vindblæs Gdr. M . Dimitteret. Vejle 1923, vikar og
siden fastansat i Hogager, 1925 lærerinde i Hjerk i Salling, indtil 1.
september, 1927.-gift med Købmand Laust Vestergaard i Hogager. (Begge
ligger begravet på Hogager kirkegård)
Anne Marie Højgaard Gravstenen på Sahl
kirkegård
4. N. H. J. Bruun, Førstelærer, er født den 28. Juli 1896 i Harboøre som søn af murermester C. M. Bruun og hustru. gift 1930 med Theodora Bindesbøl. dimitteret fra Nr. Nissum Seminarium 1919. Lærer ved Seminariet i Nr. Nissum 1919—21, derefter indtil 1929 forhindret i skolegerning på grund af sygdom, andenlærer ved Borbjerg Kirkeskole 1929—31, siden 1. Juli 1931 førstelærer ved Hogager Skole.
5. Christen Jensen 1934 - 1942 Christen Jensen 1934 - 1942
Laurids Søgaard Pedersen 7. Valborg Jensen, lærerinde fra 1951 til Skolens lukning i 1971. Forsatte derefter på Skave centralskole som var en fusion mellem skolerne i Trabjerg, Hogager og Saustrup.
Børge
Pedersen
9. Kristen Vestergaard. Født:12 april 1933 gift 30.juni 1962 i Tvilum kirke med sygeplejerske Ester Agnete Simonsen. Født: 14 april 1937 Tvilum sogn, Fårvang Kristen Vestergaard Var vikar i Hogager skole i 196x under udannelsen til lærer i Nørre Nissum Seminarium. Kristen Vestergaard er søn af Tine og Thomas Vestergaard Hogager. Kristen Vestergaard var senere missionær i Nigeria. Herefter var han sognepræst i en årrække i Gjøl sogn ved Aalborg. Kristen Vestergaard er nu emeritus og bor i Galten.
|