Forside Hogager By Handel Hogager Historie Mosens Historie Foreninger Borbjerg sogns kirker
Hogager Kirke Hogager Nord Landbrug før nu Hogager 1940 - 45 KFUM spejderne Hogager Fælleshus HGF
Hogager Skole Hogager Øst Håndværk Skovens Historie Folkemusikhuset Hogager Marked Hogager Kirke
med Kirkegaard

Folkemusikhuset

Folkemusikhuset i Hogager
Her er forhistorien for Folkemusikhuset, ganske kort: I løbet af 1960erne blev forskere ved Dansk Folkemindesamling klar over, at det ikke stod så slet til med dansk folkemusiktradition, som man troede. Rundt om i landet og i byerne fandtes stadig folk, som var bærere af dansk folkemusiktradition og brugte folkesang og spillemandsmusik i hverdagen. Det lykkedes medarbejdere ved Dansk Folkemindesamling at finde frem til flere tusinde, som sang eller spillede, og en stor masse værdifuldt materiale blev indspillet på bånd eller på anden måde bevaret for eftertiden og gjort tilgængeligt for hvem, som var interesseret heri.
Begyndelsen blev gjort i april 1971. Kulturministeriet gav et éngangsbeløb på 40.000 kr. til etablering o. lign. samt 73.000 kr. som første del af en treårig bevilling, især til aflønning af medarbejdere fra folkescenen, nemlig Ingeborg Munch og Evald Thomsen.
Dansk Folkemindesamling bidrog 1971/72 med ca. 115.000 kr. til aflønning af to fagligt uddannede medarbejdere samt 54.500 kr. til driften plus et éngangsbeløb på 10.000 kr. til fremstilling af grammofonplader. Endvidere forskelligt lydteknisk og kontormæssigt udstyr. Holstebro kommune stillede vederlagsfrit lærerboligen i Hogager til rådighed for et år og ofrede 50.000 kr. på istandsættelser og bygningsmæssige ændringer til formålet.
Folkemusikhuset blev nu som selvejende institution etableret i 1972, med en selvstændig bestyrelse og med Thorkild Knudsen som leder.
Det således etablerede "Lille Folkemusikhus" har fungeret efter hensigten: lærerboligen i Hogager er blevet flittigt brugt som et mødested og en fælles arbejdsplads for folk og forskere, og en del af aktiviteterne er blevet gjort tilgængelige i skriftrækken FMH Information.

Folkemusikhuset har haft omkring 1000 "gæstedøgn" det første år med visesangere og spillemænd fra den gamle og den ny folkescene. Sådanne folk har både i bearbejdet og ubearbejdet form efterladt et broget indtryk i skrifter og i lydoptagelser af sang og musik og vilkår på folkescenen i dens forskellige former.
Herudover er det værd at nævne, at folk fra "Det lille Folkemusikhus" har leveret folkemusik til utallige lejligheder overalt i landet, især på sociale og kulturelle institutioner. På lokalt plan er det især smeden i Hogager og husorkestret, som tager ud. Denne virksomhed hviler økonomisk i sig selv.
Ingeborg Munchs og Evald Thomsens indsats og betydning har været stor ligesom folk fra Hogager har gjort en stor indsats for Folkemusikhuset såsom Børge (smed ) og hans hustru Elly har været med til at levendegøre Folkemusikhuset +( mange flere som jeg på nuværende tidspunkt ikke kender navnene på)
Smed og spillemand Børge Christensen.

Fra Annelise og Thorkild Knudsen, Folkemusikhuset i Hogager, har vi modtaget følgende mindeord over Børge Christensen:

Da Folkemusikhuset kom til Hogager i 1971, ville skæbnen, at huset fik smedens til nabo, Børge og Elly Christen­sen. Det betød, at vestjysk folkemusik, ord og toner og danse, fik en rigtig og stor rolle i Folkemusikhusets liv og dermed i den folkemusik­bevægelse, som efterhånden groede op over hele landet.
Det vil tage lang tid at gøre Børge Christensens folkemusikalske bo op. Hans musik bruges alle vegne. De fleste melodier havde han arvet, måske fra faderen, som også spillede med og også var smed. Andre gode melodier fik han, når han besøgte gamle eller glemte spillemænd i Vestjylland. Men mange stykker lavede han selv, tit uden at tænke over at han skabte ny musik og nye danse, sammen med smedekonen Elly Chri­stensen.
Rundt om i landet kalder de unge spillemænd musikken for Smedens Fynboer, Smedens Valse, Smedens Hopsaer. Men det er såmænd ikke altid, de ved, at smeden, det er Børge Christensen fra Hogager - som er død nu.
- Du er smed, og du er spillemand, hvad kan du bedst Ude? Sådan blev Børge mange gange spurgt.
- Når jeg arbejder med jern og ild, ved essen, så er det lige godt at være smed, som det er at være spillemand, med fiol og dans. Men efterhånden kan der gå uger og måneder, hvor en landsbysmed ikke har ild i essen. Én laver alt muligt an­det...
Børge Christensens instrument var violinen, spille-mandsviolinen. Sammen med Folkemusikhuset udviklede han en metode til oplæring i spillemandsmusik, en natur­metode som bygger på de - mester-lærling forhold, han kendte fra sin virksomhed som smed.
I de seneste år tog Børge Christensen fat på de ældste dansemelodier, som vi kender til i Danmark. Mange af dem går tilbage til middelalderens spillemænd, legeme, og vi har tit kun spor af dem i de ældste spillemands bøger og i gamle visehåndskrifter: vestjysk To-spring eller Harboskræp, jy­ske polskdanse og menuetter, kædedanse og ballademelo­dier. Hvordan lyder den mu­sik, når stykkerne går igen­nem en vestjysk spillemand og hans fiol? Smeden kom et stykke vej med den musik, men han blev ikke færdig med den. Og Folkemusikhu­set må nu prøve at komme videre med denne opgave, le­vendegørelsen af vore ældste melodier og danse, uden Bør­ge Christensen. Det bliver svært.
På alle måder og i mange egne af landet bliver det svært at komme videre uden Smeden fra Hogager.

Mindeord
På vegne af de unge og medarbejderne ved Amtsungdomscentret har vi modtaget følgen­de mindeord over smedemesteren og spillemanden Børge Christensen fra Jens Pingel:
 Smedemesteren og spille­manden Børge Christensen, Hogager, er død. Hammeren ligger ledig ved ambolten, på bordet ligger buen ved violinen. For en stund er alt stille, sorgen og savnet fylder for meget, men i ørene i sindet, og i kroppen svinger jernets lyd og buens valsestrøg.
 Hos os har du sat et varmt og tydeligt minde, Børge. Utallige aftner som spillemand for børn, unge og gamle ikke bare i Folkemusikhuset i Hogager og i Amtsungdomscentret, men også på højskoler, kurser og baller over hele landet har du sat dine spor. Nye generationer af spillemænd har du givet inspiration og undervisning. Nye generationer har du indviet i smede håndværkets kunst. Dansen har du og Elly givet nye sprælske variationer. Du har hjulpet os meget på Amtsungdomscentret, er blevet elsket og respekteret for din ro, stabilitet og professionalisme. Unge går med dine håndsmed knive ved bæltet og vore skibe bærer dine håndsmedede beslag. Som fortæller vil vi også huske dig, en sen eftermiddag i køkkenet, hvor du fortalte om dine smedeforfædre og dine oplevelser under besættelsen. Vi vil altid mindes dig som en stor, beskeden, ven og læremester.

 

 
Børge Christensen med sin fiol.


Børge Christensen, Thorkild Knudsen og ved klaveret ukendt.


Spillemænd i den gamle skolegård.

Spillemandsparret Elly og Børge Christensen

Holstebro Dagblad
Elly og Børge Christensen i Hogager har solgt smedjen for at hellige sig folkemusik
Smeden i Hogager er blevet kendt inden for dansk folkemusik gennem de senere år. Nu ombytter smeden Børge Christensen for alvor hammer og ambolt med bue og violin. Til overtagelse 1. marts har Børge Christensen og hans kone Elly solgt i forretningen til en tidligere lærling, Chr. Uhre Madsen, Elly og Børge Christensen i har hørt til Folkemusikhusets nærmeste medarbejdere, siden Folkemusikhuset kom til Hogager for knap ni år siden. Børge Christensen som spillemand og Elly som folkedanser og nu også som »spillekvinde«, idet hun har lært at spille violin hos Thorkild Knudsen, i Folkemusikhuset.
Elly og Børge Christensen har igennem nogle år lukket smedjen hver mandag og arbejdet i Folkemusikhuset. Desuden har de virket som lærere ved Holstebro Højskole og nu som aftenskolelærere ved ungdomscentret i Holstebro.

Ingen guldgrube
Børge Christensen har arbejdet i smedjen, der har tilhørt hans far, fra han var 17 år. For 15 år siden overtog han I selv forretningen
Efterhånden blev det vanskeligt at forene både forretning og musik, siger Børge Christensen, og vi har nu valgt at tage springet fuldt ud og har solgt forretningen. Vi skal begge nærmere tilknyttes Folkemusikhuset, og vi glæder os til at kunne bruge niere tid på musikken.
Kan I klare jer økonomisk? Folkemusikhuset har jo begrænsede midler til rådighed.
Vi kan ikke regne med en løn, som vi kan eksistere af, men Thorkild og Annelise Knudsen vil prøve at sikre os et vist beløb. En landsbysmedje er jo heller ikke nogen guldgrube, og vi har aldrig været bange for at bestille noget, så det går nok, mener Børge Christensen.
Børge Christensen lærte at spille violin hos sin far, der spillede til familiefester og lignende på egnen. Som ung fortsatte Børge Christensen og hans brødre traditionen.
Omkring en tredjedel af dansemusikken dengang var stadig de gamle folkemelodier til hopsa, polka, turdanse og lignende, siger Børge Christensen.
Smeden blev fristet
Men efterhånden blev violinen lagt på hylden, da smeden fik travlt med hammer og ambolt. Og han havde ikke rørt den igennem mange år, da Folkemusikhuset kom til Hogager. Her fristedes han en dag af spillemanden Ewald Thomsens musik og fandt violinen frem. Dermed begyndte samarbejdet.
Elly Christensen har igennem årene gjort et stort arbejde med folkedansen, som hun har lært, fortrinsvis ved selv at gå til dans som ung. Nu spiller hun også anden violin sammen med Annelise Knudsen.
Skal være i hovedet

En spillemand skal også helst kunne danse, siger Børge Christensen. Folkemusikken og dansen har altid hørt tæt sammen. Man skal kunne danse for at få den rigtige rytme i musikken. Det kan knibe for nogle af de unge musikere, og det er synd, hvis, folkemusikken bliver ødelagt. For folkemusik er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse noder og spille derefter. Det er noget med rytme og fornemmelse. Selv kan jeg noder til husbehov. Man skal man spille folkemusik, skal man kunne melodierne udenad. De skal være inde i hovedet.
De gamle melodier, jeg kan, og som nu er optaget og nedskrevet i noder ved Thorkild og Annelise Knudsen, er melodier, jeg har hørt og lært som ham og ung. Selv har jeg også lavet omkring 15 melodier i den gamle tradition. De er dukket op mens jeg har stået og spillet og i folkemusikhuset har man sørget for at optage dem ellers var de nok forsvundet igen.
Folkemusikhuset arbejder i øjeblikket på to lærebøger, Folkemusikhusets Spillebog og Folkemusikhusets Dansebog. Elly og Børge Christensen er: nærmeste medarbejdere ved de to bøger, der bl. a. bygger på deres kendskab til folkemusik og dans.
Elly og Børge Christensen har også igennem årene været meget omkring og samlet materiale sammen med Thorkild og Annelise Knudsen.
Se dem live op!

Nogle af de største oplevelser, synes jeg, har været, når vi har besøgt gamle spillemænd her i Vestjylland, siger Børge Christensen. Gamle mennesker, som ikke har spillet i mange år. Se dem live op over, at nogen igen virkelig gider høre det, de kunne engang. Og opleve hvordan de i løbet af kort tid atter mestrer violinen, så man kan høre, hvor meget de har kunnet og stadig kan.
Meget at samle op
Det er et meget stort arbejde, Annelise og Thorkild Knudsen har lagt her i Vestjylland, siger Børge Christensen. Det var deres egen idé, at et folkemusikhus skulle placeres i Vestjylland, fordi de mente, der måtte være meget mere at samle op og bevare. En tanke man nok ikke fra starten var helt indstillet på i Folkemindesamlingen, som Folkemusikhuset hører under. Men det viste sig, at Annelise og Thorkild Knudsen fik ret. Der var og er utrolig meget, som ellers ville være gået tabt. Vi har jo altid været lidt bagefter udviklingen her i Vestjylland, og derfor er der nok mere her af gammel folkemusik, sang, dans m. v. end mange andre steder i landet.
Elly og Børge Christensen regner nu også med i større grad at skulle tage ud og spille og undervise.
Vi har ofte måttet sige nej til skoler, gymnasier, højskoler og andre institutioner, fordi vi ikke har kunnet overkomme det, siger Børge Christensen, men nu skulle der være mulighed for at gøre det i større omfang.

 Om "Folkemusikhuset skriver  Rigmor Nørgaard i Hogager bogen.
Da Hogager skole blev nedlagt i 1972 kom folkemusik- huset til byen som en station for Dansk folkemindesamling i København med det formål at være ramme om et arbejdes fælleskab imellem folk og forsker inden for musikalsk folkekultur og dermed sikre fornyelsen af traditionen. Holstebro kommune gav lokalerne i den nedlagte skole.
Lederne af folkemusikhuset var Annelise og Thorkild Knudsen, der sammen med deres tre børn Jeppe, Ditte og Sidsel fik den store lærebolig til privat beboelse.

Skolestuerne, bibliotek, sløjdlokaler og de andre lokaler blev så benyttet til de mange formål og gjort i stand. De to større skolestuer mod syd blev brugt når der en gang om ugen blev holdt åbent hus aftner. Fra en nedlagt biograf var der stole som stod langs ydervæggene og gulvet var frit til dans og sanglege. En foldedør var imellem og kaffestue i den anden halvdel af lokalerne.
Egnens befolkning var noget skeptisk de synes ikke rigtig om de folk der kom, deres påklædning var anderledes og musikken som var folkemusik, ballader og sanglege, så der var ikke mange fra egnen der tog til disse åbent hus aftner. Men med tiden blev der alligevel en del der blev trofaste gæster til de forskellige arrangementer. Også mange på egnen blev beskæftiget der, bl.a. med at aflæse bånd rejse ud og interviewe ældre. Mange kendte udefra kom også og bidrog med musik og dans. En kendt spillemand, Ewald Thomsen var der ofte med sin violin. En anden kendt sanger Ingeborg Munk bidrog med gamle melodier. For at nævne nogle lokale som var tilknyttet musikhuset var bla. Ingrid Hvass, Trine Bayer, Grethe Jacobsen, Yngvad Pedersen og Minna Kjærgård. (maler).
Minna var en af de der ofte var med ude og synge ballader, ’’råbekone” m.m.
Den mest knyttet til folkemusikhuset var Børge Christensen - smeden fra Hogager. Han havde næsten hele sit liv været smed og spillemand, helt fra han var 17 år har han arbejdet i smeden hos sin far hvor han sammen med sine brødre, der alle kunne spille, ofte var ude at spille til familiefester i forsamlingshuse. Smeden ligger lige nabo til Hogager skole, så da Børge hørte Thomsens violinspil varede det ikke længe før han var med, og Børges hustru Elly ligeså. I begyndelsen var det mest med dans, særlig de gamle sanglege lærte Elly fra sig, siden fik hun lært at spille violin. I 1980 solgte de smeden og blev fast tilknyttet Folkemusikhuset. Da Thorkilds helbred blev dårlig flyttede de til København og ledelsen blev overtaget af Gitte Tofte og Jach Jakobsen. Elly og Børge fortsatte og det samme gjorde Minna Maler også. Ofte deltog de i seminar, underholdt på højskoler, gymnasie, plejehjem, byfester, privat osv. Børge døde i 1986 kun 62 år og Elly i 1999 63 år gammel. Da økonomien var dårlig inden for folkemindesamlingen ville Holstebro Kommune ikke mere give tilskud, så folkemusikhuset måtte ophøre og alt tilhørende den blev flyttet til Rebild.

Beboerne fik lov at beholde Hogager skoles gymnastiksal samt nogle andre lokaler da skolen lukkede i 1972. Der blev så oprettet en borgerforening og ansat en pedel. Så det har i alle de år betydet meget for egnens befolkning at have en samlingssted. Der har været god opbakning. Da folkemusikhuset lokaler bliver ledig overgik det hele til borgerforeningen så alle lokaler er fuld udnyttet og ofte udlejet til private fester og foreninger. I 23 år var Gunhild Olesen pedel i sognegården og Valdemar var en god hjælper. Derefter blev det Edith og Leo der overtog pedelpladsen. Så begge par har på egnen ydet en stor indsats og holdt lokalerne i skolen i fin orden, og været medvirkende til at skabe rammen for et godt samlingssted i den lille landsby. Minna Kjærgård er den eneste i Hogager, der har været med i inderkredsen omkring Hogager Folkemusikhus. Hun har danset kædedans og andre gamle folkedanse. Men især blev hun kendt som kvinden med den kraftige stemme, (citat, Holstebro Dagblad)