Landbrug før nu

I starten af det tyvende århundrede, bestod landbruget i Hogager af nogle få store gårde på hundrede tønder land og derover, + en del middel store på 40 – 50 tønder land og mange små landbrug (husmandsbrug) på typisk omkring 15 – 25 tønder land.
Hogager var fra naturens hånd ikke tildelt den bedste landbrugsjord. En stor del bestod af lettere sandjord, samt store hedestrækninger, især i Abildholt var der store hedestrækninger, som dog i dag er opdyrket, dog undtaget Volstrup Hede. resten var lavtliggende områder med mose hvorfra man hentede tørv, Hver gård eller ejendom havde enge hvor kreaturerne var på græs om sommeren, ligesom græsset (hø) var med til at sikre foder til dyrene om vinteren. Under den 2. verdenskrig og årene derefter var der betydelig produktion af tørv og formbrændsel. I dag er der kun højmosen i Volstrup tilbage. Her havde et konsortium tørvegravning under og efter krigen.

De store gårde: Mange af de større gårde blev i tidens løb udstykket til mindre landbrug (statshusmandsbrug) som typisk var på 25 - 30 tønder land. Fra Østergaard blev der udstykket jord til Højgaard, Hornstrupvej 4. Meldgaard til Skovgaard. Vestergaard til Lundgaard. Nørregaard til Nygaard og Lauralyst, som senere Vester Feldborgvej 12 blev udstykket fra. Store Abildholt blev foruden en hovedparcel, udstykket til Vester Abildholt, Østervang, Abildholtvej 13, Vester Feldborgvej 11 og 13, de 2 sidste dog i forbindelse med et mageskifte mellem Bertel Nørgaard og Statens Jordlovsudvalg. En udvikling der hurtigt blev løbet over ende. Af de fem statshusmandsbrug er der i dag ingen der fungerer som familiebrug.
Mekaniseringen i landbruget begyndte alvor omkring den første verdenskrigs udbrud. Behovet for fødevarer til de krigsførende parter i Europa, gav gyldne tider for dansk landbrug med stigende velstand og begrebet gullaschbaroner opstod dvs. en person som blev rig på kødeksport, - I 1914 var der 21 danske fabrikker, der solgte kød på konservesdåser, men under krigen steg dette tal til 148, ligesom eksporten af kød blev 50 gange større i den periode krigen varede.

De store gårde havde folkehold på 2 – 6 karle til mark og stald arbejdet samt tjenestepiger til hjælp i landhusholdningen og som malkepiger i stalden, der dengang foregik med håndkraft, først ved malkemaskinernes fremkomst ophørte dette arbejde. Børnene på de mindre landbrug var fra 10 års alderen med i arbejdet både i mark og stald.
For 50 år siden var markene normalt tilsået med korn: rug, vinterbyg, forårsbyg og havre der blev brugt til hestene. Som rodfrugt havde man turnips, Sukkeroer og kålrabi der efterhånden gled ud til fordel for sukkerroerne, endeligt til sidst ikke mindst kartofler der var meget velegnet til Hogagers lettere sandjorder. Som spisekartoffel var bintje nok en af favoritterne, en foderkartoffel som alfa var også meget udbredt + andre sorter som uptodate og King Edvard. Der var stor kartoffeleksport gennem Sajyka der havde en filial i Tvis, samt private eksportører der købte op til eksport.

Kornsåning 1939

Høst med selvbindere og heste

I Hogager havde man hvert år når høsten var forbi, høstfest med festtale, spisning eller fælles kaffebord og endeligt et godt høstbal med to - tre mands orkester med harmonika, trommer og måske violin. Gymnastiksalen var i dagens anledning festligt pyntet op i høstens farver. Under ballet sad piger på bænke i den ene side, til venstre foran musikken og karlene til højre. Jo det var en fornøjeligt aften. Og mon ikke flere af karlene havde besøgt købmand Led i Trabjerg for at kunne afstive selvtilliden med nogle øl eller en lommelærke, før mødet med de unge piger.
Kartoffelhøsten der var meget arbejdskrævende, kom lige efter at stubmarkene var pløjet. Roe arbejdet startede i slutningen af oktober og begyndelsen af november og skulle helst være færdig før vinteren satte ind.
I 1892 blev Mejeriet Godthåb oprettet i Skave bl.a. Hans Hornstrup Hogager var medstifter af det nye mejeri som ikke engang holdt i 100 år. – Det blev lukket ved en fusion med Mejeriselskabet Danmark. I starten af fyrrene og halvtresserne var der op til 60 leverandører fra Hogager området til Godthåb, disse 60 leverandører leverede i 1964 1,666 millioner kg. Mælk, her i 1964 er gennemsnitsydelsen pr. ko ca. 5.000 kg., I 2010 er der i Hogager kun 5 mælkeproducenter tilbage som leverer 16,8 millioner kg. mælk til Arla. Gennemsnitsydelsen pr ko i 2010 er nu på 9.022 kg. Pr. ko. Alt i alt en voldsom stigning i mælkeydelse.

Her er de afregnede mælke mængde for Mælkeruter. Abildholt, Hogager og Brunebjerg 1. oktober 1964 - 30. september 1965.

Hovedparten af Godthåbs produktion af smør blev leveret i dritler til en bestemt kunde i England som kun ville have smør fra Godthåb. Dritlerne som de blev kaldt blev lavet af Cykelhandler Johannes Laursen der havde til huse på modsat side den nuværende købmand i Skave.
Den udvikling fra storlandbrug tit familiebrug løb udviklingen hurtigt fra. Danmarks indtræden i Fællesmarkedet i 1972. betød et kvantespring for dansk landbrug der muliggjorde yderligere mekanisering og investering i maskiner hvis udnyttelsesgrad krævede betydelig større enheder både i dyre besætninger og specialisering. Udviklingen var løbet fra de gamle landbrug med alsidig drift af både svin og køer + høns som var husmoderens indtægtskilde, en særdeles vigtig indtægtskilde som betalte for kolonialvarer hos købmanden der samtidig var samlecentral til æg pakkeriet. Købmændene havde den tid landture med købmandsvarer + foderstoffer, samtidig med afhentning af æggene til pakkeriet

Høst med selvbindere

Hestene var vigtige for landbruget i datidens Danmark. De store gårde havde mange hestespand., som blev brugt til pløjning, harvning og såning. Høstarbejdet som i ældre tid typisk var med le blev gradvis afløst af skårlægning og opbinding med hånd.
I 1930.erne afløstes dette af de første hestetrukne selvbindere med 2-3 heste foran. Hestetrukne stivvogne blev brugt til transport til og fra marken. I 1930.erne kom de første traktorer til Hogager. Det var klodsede traktorer med petroleumsmotor på jernhjul fx. Abildholt havde 2 af slagsen, senere havde Østergaard, en Fordson på jernhjul.

Ferguson 26

I 1947 kom den første Ferguson til Hogager, det var Johannes Jensen i Øster Abildholt der var foregangsmand på dette område. Senere kom flere til bl.a. Ejner Fleng og broderen Marius Fleng havde i fællesskab købt en Ferguson 26, som blev leveret den 1. august 1950, fællesskabet varede dog kun et par måneder idet Marius selv købte en Ferguson nogle måneder senere.
Ferguson var en let traktor med det geniale lift system til redskaber og maskiner.
En hel del af landet smedjer, der senere udviklede sig til egentlige fabrikker, startede produktion af maskiner og redskaber til denne traktortype. Mærker som Tim, Thyregod, JF fra Sønderborg samt Tårup i Kerteminde der lavede grønthøstere var nogle af de mest kendte maskinfabrikker. I Hogager lavede smed Jens Christensen (Langgade 81) bl.a. understel til gummivogne, vognladene hertil blev lavet tømrer Jens Klogborg Jensen (Langgade 57). Ligesom han også lavede vognhjul til de stivvogne man havde før krigen. En anden som også lavede maskiner og små redskaber til gårdene, var Bent Christensen, søn af murer Møller (Langgade 4) der havde startet et smedeværksted (1950) i det nuværende ”Jagtstuen” Hestenes udfasning til fordel for traktorer frigjorde et areal på 15 % af det samlede dyrkningsareal samt opdyrkningen af de sidste hedearealer i Hogager betød væsentlig forøgelse af produktionsresultatet
Mekaniseringen i landbruget begyndte omkring den første verdenskrigs udbrud. Behovet for fødevarer til de krigsførende parter i Europa, gav gyldne tider for dansk landbrug med stigende velstand og begrebet gullaschbaroner opstod DVS. en person som blev rig på kødeksport, - I 1914 var der 21 danske fabrikker, der solgte kød på konservesdåser, men under krigen steg dette tal til 148, ligesom eksporten af kød blev 50 gange større i den periode krigen varede.
I 1950 begyndte det store afvandingsprojekt af de tidligere tørvemoser. En del af mosens lodsejere var initiativtager til dette. Der blev holdt møder mellem lodsejerne og Hedeselskabet som var projektansvarlig. Det blev besluttet at oprense gamle bække og grave nye kanaler fra Hesel til Abildholt og til Pjaris Mose sydøst for Søndergaard. Hvilket skete i flere etaper.
Gravearbejdet blev udført af entreprenør J Lodahl og sønner Herning.
Mosens afvanding samt hedens forvandling til agerjord, gav sammen med nye produktionsformer en væsentlig forøgelse af landbrugets udbytte. I starten af tresserne dukkede de første mejetærskere op fx var det Søndergaard der havde den første mejetærsker i Hogager, - en bugseret Dronningborg. Disse blev dog hurtigt udskiftet med en selvkørende også fra Dronningborg. Slutningen af tresserne kom der vandingsanlæg, - ”rørvanding” som skulle flyttes efterhånden. Vandingsmaskinernes indførelse var derfor en stor lettelse i arbejdet. Nu kunne man for alvor begynde at dyrke afgrøder med udbytte der var kendt på de gode jorder.
Persontransporten blev efterhånden overtaget af Den nye udvikling med rutebiler og personbiler. Rutebilerne blev brugt både til vare og persontransport og i Hogager var busruten fra Feldborg via Hogager, Skave til Holstebro af stor betydning, - varer til og fra købmænd og handlende, rutebilen var datidens fragtmand og under den 2. verdenskrig en af de få muligheder for varer til og fra Holstebro.

 Malkeautomat af mærket De Laval

Nutidens landbrug er meget specialiseret i kvægfarme med malkestalde med op til 600 køer. Arbejdet i disse er blevet meget mekaniseret gylleanlæg med tilhørende forsuring gyllen, som er nødvendige af hensyn til miljøet. Fodringen foregår med store fodervogne. Selve malkningen sker ved hjælp af malkerobotter, Investering i højteknologisk isenkram for millioner af kroner er gennemført på flere af de store kvægfarme i Hogager. Til gengæld er kvaliteten af den mælk der bliver afhentet pr. tankvogn af absolut første klasse. Mælken bliver straks efter malkning nedkølet til ca. 5 grader, ligesom tiden fra afhentning på gården til tidspunktet hvor mælken havner i supermarkedets køledisk er ultra kort, under 8 timer.
Svinefarmene er blevet meget store med tusindvis af svin, som bliver fodret med automatiske fodringsanlæg, man taler ligefrem om svinefabrikker hvilket har givet anledning til megen debat især omkring miljøet ved svinefarmene.
Tekst og foto: Thorkild Fleng